Langer ud: Hun er 'ulækker'

Præsident Trump kalder hertuginde Meghan for 'ulækker' i et nyt interview

Meghan Markle har ikke mulighed for at deltage, når Donald Trump gæster Storbritannien, da hun er på barsel. Og det er måske godt nok. Video: AP

I maj sidste år sagde skuespilleren Meghan Markle 'I will' til britiske prins Harry og blev dermed til hertuginde af Sussex.

Siden da har Meghan som traditionen foreskriver holdt sig langt fra politiske udmeldinger, men det var bestemt ikke tilfældet i årene som skuespiller.

I et interview under præsidentvalgkampen i 2016 kaldte hun Donald Trump, der som bekendt endte med at vinde posten som verdens mest magtfulde mand, for 'mandscauvinistisk' i talkshowet 'The Nightly Show with Larry Wilmore', som kan ses HER.

Meghan har kaldt Donald Trump for 'mandschauvinist', mens hun stadig 'kun' var skuespiller. Foto: Ritzau Scanpix
Meghan har kaldt Donald Trump for 'mandschauvinist', mens hun stadig 'kun' var skuespiller. Foto: Ritzau Scanpix
 

Hun forklarede også, hvorfor hun i stedet ville stemme på Hillary Clinton.

- Du stemmer ikke bare på en kvinde, hvis det er Hillary, fordi hun er en kvinde, men der er ingen tvivl om, at Trump har gjort det klart at se, at man ikke vil være del af den verden, han skitserer, lød det.

Derfor er det vist også held i uheld, at Meghan, der fødte sin og prins Harrys første barn 6. maj, ikke har mulighed for at deltage i det officielle program, når præsident Trump gæster Storbritannien 3.-5. juni.

Prins Harry og hertuginde Meghan ser stolte ud med deres nyfødte søn i armene. Foto: Dominic Lipinski/Ritzau Scanpix Intl. kongelige - 8. maj. 2019 - kl. 17:49 Afslører navnet: Det skal prinsen hedde

Hun er nemlig på barselsorlov.

Trump er tilsyneladende heller ikke ked af at gå glip af mødet.

I et interview med The Sun blev han nemlig konfronteret med Meghans tidligere udtalelser, og det fik ham til at lange ud efter den 37-årige tidligere amerikaner i klare vendinger.

I interviewet siger journalisten, at Meghan ikke vil deltage, fordi hun er på barsel, men at hun ikke var 'så sød' ved Trump under hans valgkamp.

Journalisten forklarer, at Meghan har sagt, at hun ville flytte til Canada, hvis Trump blev valgt. I stedet endte hun som bekendt med at flytte til Storbrittanien.

- Nej, jeg vidste ikke, at hun var 'nasty' (ulækker, red.)

Han følger dog op med, at han mener, at han er sikker på, at hun gør det godt som prinsesse.

Fake news
Donald Trump har siden været ude og afvise, at han nogensinde har kaldt den nybagte mor for 'ulækker' - til trods for, at The Sun har offentliggjort lydfilen med interviewet, hvor det tydeligt fremgår, at det er præcis, hvad Trump siger.

'Jeg har aldrig kaldt Meghan Markle 'ulækker'. Opfundet af Fake News Media, og det blev afsløret. Vil @CNN, @nytimes og andre undskylde? Jeg tvivler!

I løbet af sit besøg skal Trump mødes med dronning Elizabeth, prins Charles, prins William og hertuginde Kate - og også Meghans mand, prins Harry.

Meghan og Harry blev gift 19. maj 2018. Foto: AP
Meghan og Harry blev gift 19. maj 2018. Foto: AP

Det royale par med lille Archie. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kongelige - 9. maj. 2019 - kl. 20:17 Kongehuset i kæmpe brøler: Pinligt!

235 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere