Meghan bliver Disney-prinsesse

Ifølge The Times har hertuginden skrevet under på en kontrakt om at låne sin stemme ud til koncernen

Harry og Meghan trækker sig tilbage. Hvad er Meghan for en karakter i det britiske kongehus? Kongehusekspert Charlotte Rasmussen fortæller.

Hertuginde Meghan er åbenbart  gået i gang med at planlægge et arbejdsliv langt fra Buckhinham Palace og den kongelige familie, som hun og gemalen, prins Harry, er raget uklar med.

Ifølge britiske The Times springer den 38-årige hertuginde og tidligere skuespiller nemlig ud som Disney-stjerne. Avisen skriver, at Meghan har skrevet under på en kontrakt om at låne sin stemme ud til koncernen mod, at Disney donerer penge til dyrebeskyttelse, nærmere bestemt organisationen Elephants Without Borders.

Aftalen giver et hint om, hvad Harry og Megan i fremtiden vil bruge deres tid på, mener avisen, som kalder det et følsomt område og spår, at parret vil blive beskyldt for at trække glansen af kongehuset for ussel mammons skyld.

Intet billede af Harry og Meghan på dronningens bord juledag. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte - 10. jan. 2020 - kl. 10:08 Kongehus-krise: Disse billeder var dråben

Mange veje at gå
Som Ekstra Bladet skrev tidligere i dag, er det nemlig blandt andet bøger, foredrag mv., som kan gå hen og blive deres levevej, da de drømmer om at blive økonomisk uafhængige

Ifølge konsulentvirksomheden Brand Finance er det britiske kongehus et af verdens førende brands med en værdi på 88,2 mia. dollars for den britiske økonomi i 2017. Selvom parret vil være uafhængige, associeres de dog stadig med det stærke brand, vurderes det.

Og det kan udnyttes.

»Med Meghans talent for skuespil og hendes netværk kan der allerede være en Hollywood-film eller en bogaftale på vej,« lyder det ifølge CNN fra adm. direktør i Brand Finans, David Haigh.

Han refererer til, at Meghan havde en karriere som skuespiller, inden hun giftede sig ind i det britiske kongehus.

Parret er også ganske rutinerede inden for sociale medier, hvor der kan ligge forretningsmuligheder. Nyheden om, at de i højere grad ville trække sig tilbage fra deres royale forpligtelser, blev netop leveret på deres fælles Instagram-konto, Sussex Royal, der har 10,4 mio. følgere.

Det får Sara McCorquodale, adm. direktør i CORQ, der analyserer sociale medier, til at spekulere i, at de kan springe ud som online-købmænd. Hun henviser til, at skuespilleren Gwyneth Paltrow med sin hjemmeside Goop, der sælger livsstilsprodukter, har opnået en værdiansættelse på 250 mio. dollars.

Se også: Harry og Meghan vil klare sig selv: Sådan kan de tjene deres egne penge

70 kommentarer
Vis kommentarer