Meghan Markle i rørende opråb

Det eneste forkerte ville være slet ikke at sige noget, siger Meghan Markle, der nu melder sig under Black Lives Matter-fanen

I en video til afgangseleverne på hendes tidligere gymnasium kalder hun det, der sker i USA, 'fuldstændigt forfærdeligt'. Video: Reuters.

Den brutale video af George Floyd, der mister livet, da en betjent presser knæet mod hans hals, er omtalt over hele verden, og særligt i USA er der store demonstrationer under Black Lives Matter-fanen.

Nu blander prins Harrys hustru, Meghan Markle, sig.

I en video til afgangseleverne på hendes tidligere gymnasium kalder hun det, der sker i USA, 'fuldstændigt forfærdeligt'.

Se også: Hegles ned: - Hun er skrækkelig

Ifølge The Standard og flere andre britiske medier fortæller Markle i videoen, at hun er nervøs ved at berøre emnet, men tilføjer, at det eneste forkerte ville være slet ikke at sige noget.

- Jeg var ikke sikker på, hvad jeg kunne sige til jer. Jeg ville virkelig gerne sige det rigtige, og jeg var nervøs for, om det ville blive taget ud af kontekst.

- Jeg indså, at det eneste forkerte ville være slet ikke at sige noget. For George Floyds liv betød noget (George Floyds life mattered, red.) og det samme gjorde Breonna Taylors, Philando Castiles og Tamir Rices ... det samme gjorde mange andres, hvis navne vi kender og ikke kender.

Meghan Markle blev i 2018 gift med prins Harry. Foto: Ben Birchhall/AP
Meghan Markle blev i 2018 gift med prins Harry. Foto: Ben Birchhall/AP

Hun fortsætter i videoen ved at fortælle om en lærerinde, der gav hende modet til at sætte andres behov højere end sin egen frygt.

- Så det første, jeg vil sige til jer, er undskyld. Jeg undskylder for, at I må vokse op i en verden, hvor det her stadig sker.

Se også: - Jeg er rasende!

- Jeg er ked af, at vi ikke har fået verden hen til et sted, hvor I fortjener, at den er, siger hun og opfordrer til solidaritet.

- Vi ser det ske. Fra sheriffen i Michigan eller politichefen i Virginia. Vi ser mennesker stå sammen i solidaritet. Vi ser lokalsamfund stå sammen og vokse, og I kommer til at blive en del af denne bevægelse, siger hun.

Screendump fra den nye video hvor hun taler til afgangseleverne. Foto: Ritzau Scanpix
Screendump fra den nye video hvor hun taler til afgangseleverne. Foto: Ritzau Scanpix

121 kommentarer
Vis kommentarer