Meghan på krisecenter

Hertuginden dukkede pludselig op på et krisecenter i et af Vancouvers fattigste kvarterer

Hvordan reagerede briterne på Meghan og Harrys beslutning, og hvad er Meghan egentlig for en karakter i det britiske kongehus? Kongehusekspert Charlotte Rasmussen fortæller. Producer: Lasse Brøndal

Meghan Markle er tilbage i arbejdstøjet.

Efter sidste uges bombe, hvor hun og prins Harry meddelte, at de ville trække sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, valgte den 38-årige hertuginde tirsdag at kaste lidt royal glans over et krisecenter for kvinder i Vancouver.

Ifølge den engelske avis Daily Mail virkede Meghan Markle både glad og afslappet, da hun hoppede om bord på en vandflyver og tog til Downtown Eastside Women's Center, der ligger i et af Vancouvers fattigste kvarterer.

Formålet var angiveligt at give medarbejdernes humør et lille pift, og det ser ud til, at det virkede.

På centrets Facebook-side har medarbejderne delt dette billede, hvor de stolt fortæller, at de har drukket te med hertuginden af Sussex.

I England har Meghan Markle efterladt sin mand med alle problemerne og forhandlingerne om deres nye liv og status.

Mandag var prins Harry til krisemøde med blandt andre sin farmor, dronning Elizabeth.

Selvom det er mod hendes vilje, har dronningen valgt at acceptere, at Harry og hans kone, Meghan, trækker sig tilbage som 'fremtrædende' medlemmer af det britiske kongehus. Det kom frem i en erklæring mandag sidst på dagen.

Intl. kongelige - 13. jan. 2020 - kl. 18:12 Efter krisemøde i kongehuset: Dronningen accepterer Harrys planer

'I dag havde min familie en meget konstruktiv diskussion vedrørende mit barnebarn og hans families fremtid. Min familie og jeg er meget støttende omkring Harry og Meghans beslutning om at skabe et nyt liv som ung familie. Selvom vi ville have foretrukket, at de var blevet som fuldtidsmedlemmer af kongefamilien, respekterer vi og forstår deres ønske om at leve et mere uafhængigt liv som familie, samtidig med, at de forbliver værdsatte medlemmer af min familie.'

'Harry og Meghan har gjort det klart, at de ikke ønsker at være afhængige af offentlige midler i deres nye liv. Det er derfor blevet besluttet, at der vil være en overgangsperiode, hvor the Sussexes vil tilbringe tid i Canada og Storbritannien.'

'Dette er komplekse spørgsmål, som min familie skal løse, og der er mere arbejde, der endnu skal gøres, men jeg har bedt om, at de endelige beslutninger skal nås i de kommende dage.'

Meghan har forladt England. Harry følger formentlig snart efter. Foto: AP Intl. kongelige - 10. jan. 2020 - kl. 08:09 Meghan er smuttet: Tilbage i Canada

Meghan og Harry har i de seneste måneder ikke lagt skjul på, at de har haft det svært med de britiske medier. Begge har lagt sag an mod aviser, ligesom Meghan i dokumentaren 'Harry og Meghan - deres afrikanske eventyr' fortalte, at hun 'ikke er okay'.

I dagene efter den kontroversielle udmelding, som efter alt at dømme ikke var aftalt på forhånd med resten af kongefamilien, kom det frem, at Meghan og Harry allerede har projekter i støbeskeen til deres nye liv.

77 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere