Nu kommenterer prinsesse royal chok-beslutning

Prinsesse Madeleine kommenterer nu beslutningen om, at hendes børn ikke længere skal være en del af kongehuset

Prinsesse Madeleine, prins Carl Philip og prinsesse Victoria. Foto: Thomas Wilmann
Prinsesse Madeleine, prins Carl Philip og prinsesse Victoria. Foto: Thomas Wilmann

Det svenske kongehus kom mandag formiddag med noget af en nyhed, da de afslørede, at fem medlemmer af den svenske kongefamilie ikke længere vil være en del af kongehuset.

Det er prinsesse Madeleines og prins Carl Philips tilsammen fem børn, der i fremtiden ikke forventes at tage nogen som helst del i officielle begivenheder.

Se også: Svenske kongebørn scorer millionrekord

Indtil nu har prinsesse Madeleine været tavs om beslutningen, men nu tager hun bladet fra munden.

Det sker på hendes officielle Instagram-profil.

'Tidligere i dag meddelte hoffet, at Leonore, Nicolas og Adrienne ikke længere skal tilhøre kongehuset. De her forandringer har været planlagt over længere tid. Chris og jeg synes, at det er godt, at vores børn nu får en større mulighed for at forme deres egne liv som privatpersoner', skriver hun under billedet.

Samme budskab går igen på Carl Philips Instagram.

'I dag meddelte Kongen beslutningen om, at vores børn ikke længere har titlen 'kongelige højheder'. Vi ser dette som positivt, da Alexander og Gabriel kommer til at få friere valgmuligheder i livet', skriver han og fortsætter:

'Vi kommer fortsat til at fokusere på vores hjertesager og engagement. Vi kommer også til at fortsætte vores støtte til kongen og kronprinsessen, og vi kommer til at deltage i kongehusets virksomheder på det niveau, det ønskes', skriver Carl Philip videre.

Indflydelse på eget liv
Ifølge den svenske avis Expressen er det Carl Gustaf, der har truffet den drastiske beslutning.

'H.M. Kongen har truffet beslutning om ændringer i kongehuset. Formålet med disse ændringer er at afklare, hvilke personer inden for den kongelige familie, der kan forventes at deltage i officielle opgaver som statsoverhovedet eller beslægtet med statsoverhovedet', står der blandt andet.

Beslutningen kommer blandt andet til at påvirke prinsesse Madeleines børn. Foto: Lise Åserud/Ritzau Scanpix
Beslutningen kommer blandt andet til at påvirke prinsesse Madeleines børn. Foto: Lise Åserud/Ritzau Scanpix
 

Kronprinsesse Victoria og prins Daniels to børn, Estelle og Oscar, er fortsat en del af kongehuset. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kongelige - 7. okt. 2019 - kl. 10:46 Royale børn ekskluderes fra svensk kongehus

Børnene vil naturligvis stadig være en del af den kongelige familie, men ikke af institutionen kongehuset.

- Det er kongens tanke, at børnene skal få større mulighed for at få indflydelse på deres eget liv, sagde en talsperson fra det svenske kongehus mandag formiddag.

- Hele familien har været med i den her beslutning, og det er ikke en, der er taget nu. Det er mere en tilfældighed, at vi melder det ud nu. Det er en beslutning, som er taget, da kongehuset er blevet meget stort. Og det er en betydelig begrænsning.

Talspersonen oplyser samtidig, at hvis der skulle indtræffe en tragedie i familien, kan beslutningen ændres.

De fem børn er stadig en del af kongefamilien, men ikke af kongehuset som institution. Foto: Ritzau Scanpix
De fem børn er stadig en del af kongefamilien, men ikke af kongehuset som institution. Foto: Ritzau Scanpix


Beslutningen kommer til at berøre prins Carl Philips to børn, prins Alexander og prins Gabriel, samt prinsesse Madeleines tre børn, prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne. Det betyder endvidere, at børnene ikke længere har titel af kongelige højheder - kun prinser, prinsesser, hertuger og hertuginder.

Se også: Fødte i nat - familieforøgelse i kongehuset

Prinsesse Madeleine og prins Carl Philip er børn af den svenske kong Carl Gustaf og dronning Silvia. De har også kronprinsesse Victoria, hvis to børn, Estelle og Oscar, ikke er omfattet af den nye ordning. 

Prinsesse Estelle er nummer to i arvefølgen til den svenske trone efter sin mor og før sin lillebror, prins Oscar.

Prins Carl Philip og hans kone, Sofia, er bosat i Sverige, mens prinsesse Madeleine og hendes mand, Christopher O'Neill, bor i Florida.

I Danmark er det kun prins Christian af den nyeste generation kongebørn, der forventes at få apanage.

Dronnning Margrethe på forkant

Fornuftig og moderne. Det kalder kongehus-ekspert Søren Jakobsen den beslutning, som den svenske konge nu har truffet om, at fem af hans børnebørn ikke længere skal være en del af institutionen kongehuset.

- Det er en naturlig tanke at få, når familien har vokset sig så stor. Det kan ikke blive ved med at være en skatteyder-opgave at opretholde hele familien, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge Søren Jakobsen kan beslutningen af royalister muligvis blive opfattet som kølig.

- Men jeg vil kalde den rationel. Det er en fornuftig og moderne regent, der tænker, at man ikke kan blive ved med at bede om penge til sin større og større familie. Og arvefølgen er jo sikret, siger han og nævner kronprinsesse Victoria og hendes to børn, Estelle og Oscar.

Smart af Margrethe og Henrik
På flere fronter er både det svenske og norske kongehus mere moderne end det danske, men lige på den økonomiske fremtidsfront har Margrethe været på forkant, mener Søren Jakobsen.

- Man kan sige, at dronning Margrethe har truffet beslutning om fremtiden i og med, at det kun er prins Christian, der i fremtiden skal have apanage. Hun har været fremsynet og på forkant. Sammen med prins Henrik har hun sikret, at alle børnebørnene er sikret en titel som prins eller prinsesse og som greve eller komtesse af Monpezat.

- Om de fortsat skal være en del af kongehuset, må fremtiden vise, men man kan sige, at linjerne er trukket op, siger han.

Læs den officielle meddelelse fra det svenske kongehus her.

96 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!