Prins Andrew smides ud af Buckingham

Prinsens kontor på morens slot lukkes

Tidligere justitsminister: - Han bør gå af, indtil en grundig undersøgelse har fundet sted. Video: AP

Der er ikke meget tilbage af den før så entreprenante prins Andrews gøremål. Protektionerne lukkes ned, vennerne falder fra, forretningsforbindelser slår korsets tegn for sig, og hans mor, dronningen, har sat ham fra bestillingen i forhold til officielle pligter.

Med bøjet nakke sendes prins Andrew nu ud gennem porten ved Buckingham Palace. Navlestrengen er kappet endegyldigt og den 59-årige må klare sig selv. Foto: Ritzau Scanpix
Med bøjet nakke sendes prins Andrew nu ud gennem porten ved Buckingham Palace. Navlestrengen er kappet endegyldigt og den 59-årige må klare sig selv. Foto: Ritzau Scanpix
 

Men nu kappes også den sidste del af navlestrengen: Det kontor, han hele sit voksenliv har haft på Buckingham Palace, bliver nu lukket og må flytte til en ny adresse.

Hermed har dronningen skåret igennem over for sin såkaldte yndlings-søn, så der atter kan blive ro på den royale bagsmæk.

Det er den seriøse britiske avis The Guardian, der skriver, at prinsen må ud i byen og finde nye lokaler. Alle de kongelige har ellers et kontor på det store slot, men nu er prins Andrew altså af dronningen frataget alle sine officielle pligter, og dermed har ingen af hans gøremål noget at gøre med kongehuset. Altså må han selv finde et egnet kontor et sted i London.

Avisens informationer er bekræftet fra Buckingham Palace, og herfra forklarer man også, at prinsen i fremtiden skal arbejde noget, han har døbt Pitch@palace.

Efter sigende skal der være tale om en platform, der har til formål at fremme mulighederne for iværksættere. Da dette intet har med firmaet 'Buckingham Palace' at gøre, har prinsen ifølge The Guardians oplysninger planer om fortsat at blive siddende i førersædet her - på trods af al den offentlige ballade.

Dronning Elizabeth har pillet pynten af sin søn og smidt ham ud af sit slot. Foto: Ritzau Scanpix
Dronning Elizabeth har pillet pynten af sin søn og smidt ham ud af sit slot. Foto: Ritzau Scanpix
 

I forhold til Pitch@palace synes man altså ikke, at det faktum, at dronningen har pillet al pynt af sin søn, og at store dele af samfundet har vendt den 59-årige prins Andrew ryggen, har indflydelse på dette private firma.

Forholdet til sædelighedsforbryderen Jeffrey Epstein, påstandene om et upassende forhold til en mindreårig pige, samt et utrolig dumt og temmelig afslørende interview for rullende kameraer på BBC har ikke bare sendt prins Andrew ud i en shitstorm, men lagt ham for had i både pressen og mange andre steder.

BBCs skandaleinterview med prins Andrew gjorde ondt helt ind i sjælen på selv tidligere tilhængere. Prinsen benægter hårdnakket, at han har forgrebet sig på den mindreårige pige, men desværre fremstod prinsens forklaringer og benægtelser ikke særlig troværdige, og mange har set det som decideret underminerende.

For prins Andrew, som også er hertug af York, bliver fremtiden op ad bakke.

- Hertugen skal fortsat arbejde med Pitch, og der ses nu på, hvordan han skal føre dette videre efter afviklingen af de kongelige pligter og udenfor Buckingham Palace. Vi ved, at overgangen kommer til at tage lidt tid, sagde en talsperson fredag, ifølge den britiske avis.

Dronning Elizabeth har været nødt til at bede sin næstyngste søn om at flytte sit kontor ud af Buckingham Palace. Foto: AP
Dronning Elizabeth har været nødt til at bede sin næstyngste søn om at flytte sit kontor ud af Buckingham Palace. Foto: AP
 

Hvor mange, der ønsker at arbejde sammen med Pitch i fremtiden, kan derimod diskuteres. Banken Barclays bekendtgjorde fredag, at de ikke kommer til at sponsere prinsens projekt videre - selv om de mener, at projektet har været vellykket indtil videre.

Da det blev klart - også for hertugen af York alias prins Andrew - at sagen havde bevæget sig ud i en gang kviksand, hvor han selv bare synker mere og mere ned i dybet, udsendte prins Andrew i forgangne uge følgende:

Meget få briter tror på, at prins Andrew har rent mel i posen. Foto: Ritzau Scanpix
Meget få briter tror på, at prins Andrew har rent mel i posen. Foto: Ritzau Scanpix
 

'Igennem de seneste par dage er det gået op for mig, at omstændighederne i forbindelse med min tidligere relation til Jeffrey Epstein er blevet belastende for min families arbejde samt det værdifulde arbejde, som foregår i organisationer og andre velgørende institutioner, som jeg er stolt over at støtte.

I meddelelsen stod der også, at Epsteins dødsfald efterlader mange ubesvarede spørgsmål, samt at prinsen ønsker at udtrykke sin medfølelse med ofrene.

- Jeg understreger, at jeg utvetydigt angrer min dårlige dømmekraft i min relation til Epstein, tilføjede prinsen.

Prins Andrew afsluttede pressemeddelelsen med at fastslå, at han i alle sammenhænge står til rådighed for efterforskningen.

I den britiske offentlighed mener man, at denne sag vil klæbe til prins Andrew for tid og evighed.

 

 

 

 

232 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere