Prins Harry chokerer: Ingen vil være konge

At være kongelig er en pligt, men ingen ønsker reelt at være familiens overhoved, lyder den opsigtsvækkende udmelding fra prins Harry

Folk ville blive forbløffede, hvis de vidste, hvor almindeligt et liv, jeg lever, siger prins Harry. Foto: All Over
Folk ville blive forbløffede, hvis de vidste, hvor almindeligt et liv, jeg lever, siger prins Harry. Foto: All Over

Ingen i det britiske kongehus ønsker at overtage tronen fra dronning Elizabeth, men gør det alligevel, fordi det er, hvad der forventes.

Sådan lyder vurderingen fra den britiske prins Harry i et større interview med Newsweek, der har fået lov at følge prinsen over længere tid. Og den opsigtsvækkende udmelding har fået britiske medier til at bruge ord som ’chok’ om prinsens udtalelser, der lyder således:

- Vi har gang i en modernisering af det britiske monarki. Vi gør det ikke for vores egen skyld, men for folket. Er der nogen i den kongelige familie, der ønsker at være konge eller dronning? Jeg tror det ikke, men vi vil passe vores pligter til rette tid.

Se også: Prins Williams store sorg: Jeg ville ønske hun kunne møde mine børn

Prins Harry kan dog formentlig ånde lettet op. Hans bror, prins William, er nummer to i arvefølgen og vil formentlig overtage kongekronen efter prins Charles, der er tronfølger efter dronning Elizabeth.

Den britiske kongefamilie. Foto: All Over
Den britiske kongefamilie. Foto: All Over
 

Den unge prins fortæller i interviewet, at han gør sit ypperste for at leve en så normal hverdag, som man nu kan, når man bor i et palads og fragtes rundt i dyre biler med privatchauffør. Han forklarer, at hans afdøde mor, prinsesse Diana, gjorde en dyd ud af at lære sønnerne om ’det almindelige liv’.

- Folk ville blive forbløffede, hvis de vidste, hvor almindeligt et liv William og jeg lever. Jeg klarer mine egne indkøb. Nogle gange, når jeg går væk fra køledisken i det lokale supermarked, er jeg nervøs for, om nogle vil fotografere mig med deres telefoner, men jeg vil have et relativt almindeligt liv, siger prinsen og fortsætter.

- Hvis jeg er heldig og får børn, så vil det være det samme for dem. Selv hvis jeg var konge, ville jeg selv klare mine indkøb.

Se også: Prinsen forlod bryllup: Kørte 160 kilometer for at hente sin kæreste

Prins Harry har været udsat for meget kritik og undren, efter han i sine unge år levede et festligt liv med nøgenbadning og en enkelt naziuniform ved en udklædningsfest. Men han har siden udviklet sig til en yndling hos briterne, der elsker den 32-årige charmør. Og han er da også helt med på, at han skal nyde opmærksomheden, så længe den varer.

- Jeg føler, at jeg har en smalt vindue, hvor folk interesserer sig for mig, inden Williams børn tager over. Jeg er nødt til at få det bedste ud af det.

Privat danner prins Harry par med Hollywood-skuespilleren Meghan Markle.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen