Prinsesse anklaget i voldssag i Paris

Søster af saudisk kronprins er sigtet for at have fået livvagt til at overfalde en fotograferende håndværker

Hassa bint Salman for retten i Paris. Foto: Ritzau Scanpix
Hassa bint Salman for retten i Paris. Foto: Ritzau Scanpix

Søsteren til Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, er centrum i en retssag, der tirsdag gik i gang i den franske hovedstad, Paris.

Prinsessen, Hassa bint Salman, er anklaget for i 2016 at have beordret sin livvagt til at overfalde en håndværker, der arbejdede i hendes luksuslejlighed i Paris.

Ifølge sigtelserne har prinsessen blandt andet gjort sig medskyldig i vold og har tilbageholdt en person mod hans vilje.

Prinsessen var ikke selv til stede, da retssagen gik i gang i Paris tirsdag, men var repræsenteret af en advokat.

Se også: Mode-sheik død: Blev kun 39 år

Ifølge anklageskriftet mistænkte Hassa bint Salman den pågældende håndværker for at have taget billeder i hendes luksuslejlighed med henblik på at sælge dem videre.

Derfor fik hun angivelig sin livvagt til at binde håndværkeren og tvinge ham til at kysse prinsessens fødder.

Håndværkeren har fortalt fransk politi, at han derpå blev tævet og fik taget sit værktøj. Mishandlingen af ham stod angivelig på i flere timer.

Håndværkeren har fortalt til det franske magasin Le Point, at prinsessen på et tidspunkt råbte til sin livvagt:

- Dræb ham, den hund, han fortjener ikke at leve.

Hassa bint Salman nægter alle anklager. Hendes advokater siger, at udtalelser fra læger, der undersøgte håndværkeren, modsiger hans forklaring.

Livvagten, der er sigtet for vold, tyveri, ulovlig tilbageholdelse og for at have fremsat dødstrusler, har sagsøgt håndværkeren for ærekrænkelse.

Prinsessen forlod Paris, efter at sagen blev meldt til det franske politi. I december 2017 udsendte franske myndigheder en arrestordre mod hende.

Kronprins Khalid al-Qasimi har boet i London i 30 år. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kongelige - 6. jul. 2019 - kl. 19:30 Kronprinsens død er mistænkelig

139 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere