Prinsesse får sin egen tv-serie

Norsk TV 2 skal følge den 48-årige prinsesse Märtha Louise privat og på job

Märtha Louise får nu sin egen tv-serie, men hendes shaman-kæreste er også med. Foto: Ritzau Scanpix
Märtha Louise får nu sin egen tv-serie, men hendes shaman-kæreste er også med. Foto: Ritzau Scanpix

Mangt og meget er blevet sagt om den norske prinsesse Märtha Louise - om hendes evne til at tale med både heste og engle og om hendes forhold til den selvudnævnte shaman Durek Verrett.

Men nu vil hun selv vise sit liv frem i en tv-serie på norsk TV2.

- Jeg er en offentlig person, og pressen skriver meget om mig. Denne serie er en mulighed for at vise min tilværelse frem på en anden og ny måde, siger Märtha Louise i en pressemeddelelse fra TV2, der ifølge norske VG lover en dokumentarserie, som 'giver et unikt møde med et varmt og mange-facetteret menneske på en møde, man aldrig før har set. 

Prinsesse Märtha Louise er gået igennem en rigtig dårlig periode. Foto: Jonas Olufson. Intl. kendte Prinsesse oplever en afgrund af fortvivlelse

Hovedpersonen pointerer selv, at det har været vigtigt for hende, at det ikke bliver en serie, der jagter sensationer.

Hun peger i den forbindelse på, at 2020 har været et meget krævende år for familien, efter at hendes eksmand, Ari Behn, tog sig eget liv første juledag sidste år.

Tv-stationen bekræfter over for VG, at både Märtha Louises døtre -  Maud Angelica Behn, Leah Isadora Behn samt Emma Tallulah Behn - og hendes kæreste medvirker i serien.

Märtha Louise har tidligere bestemt, at hun ikke vil anvende sin prinsesse-titel i kommerciel sammenhæng. Derfor får serien bare titlen 'Märtha'.

Den norske prinsesses ene Instagram-konto er blevet slettet. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kongelige Prinsesse hacket: Kontoen er væk

Hvad hun har fået i honorar for at stille op, vil tv-stationen ikke ud med.

- Vi kommenterer ikke indholdet i vores kontrakter, siger programredaktør Kathrine Haldorsen til VG

Prinsessens sekretær, Carina Scheele Carlsen, oplyser til avisen, at prinsessen ikke har yderligere kommentarer.

Serien får premiere næste år.

8 kommentarer
Vis kommentarer