Prinsessen om sin svære opvækst: - Jeg følte mig så alene

Norske prinsesse Märtha Louise har ikke fået apanage siden 2002. I stedet har hun skabt sit eget arbejdsliv som englehvisker og forfatter. Ekstra Bladet mødte hende i København

Prinsesse Märtha Louise og Prinsesse Sophia af Wessex. Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Märtha Louise og Prinsesse Sophia af Wessex. Foto: Ritzau Scanpix

Det lå ikke i kortene, at 47-årige Märtha Louise skulle ende som englehvisker, alternativ behandler og forfatter.

Nærmest tværtimod.

Den norske prinsesse er født som ældste datter af kong Harald og dronning Sonja, men det er hendes to år yngre lillebror, Haakon, der engang skal efterfølge faderen på den norske trone.

Modsat hendes danske modstykke - prins Joachim - har hun valgt at træde delvist ud af kongehuset. I 2002 opgav hun sin apanage og tiltaleformen 'hendes kongelige højhed' for i stedet at skabe sig sit eget arbejdsliv.

Det er derfor, hun er i København. Sammen med veninden og forretningspartneren Elisabeth Nordeng har hun forfattet bogen 'Født sensitiv', der udkommer på dansk onsdag, og duoen skal gøre reklame for bogen, hvori de beskriver deres respektive liv som særlig sensitive.

Ifølge forfatterne er tre ud af ti født som særlig sensitive. Begrebet dækker over mænd og kvinder, der er bliver særligt påvirket af stemninger, lugt, lyd eller lys. Som har et rigt indre liv og en stor fantasi og som kan have svært ved at være omgivet af for mange mennesker.

Se også: Bryder traditionen: Her holder dronning Margrethe nytårstale i år

Måske derfor møder Ekstra Bladet hende på Library Bar over for Hovedbanegården. Her er ingen mennesker, og mørkt og 'koseligt'.

- Vi har ikke noget De på norsk, så det er bare du. Det er vældig rart og enkelt, siger Märtha Louise med et grin til Ekstra Bladets reporter, der er vant til en dronning, der holder noget mere på formerne.

Hun ser yngre ud end sine 47 år. Velklædt med naturlig makeup og håret samlet i en simpel hestehale. Hun smiler venligt og holder øjenkontakten, men hendes fingre danser lidt nervøst rundt på hendes knæ, der ligger over kors. Benet peger væk fra journalisten.

Märtha Louise og Elisabeth Nordeng signerede bøger i København onsdag 28. november. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Märtha Louise og Elisabeth Nordeng signerede bøger i København onsdag 28. november. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
 

De bedste råd til dig, der er særlig sensitiv

Lad være med at ofre dig for alle andre, selvom du hurtigt kan 'se' andres behov

Mærk efter, og tag dig selv alvorligt. Sig nej, hvis det føles rigtigt

Vær opmærksom på at tage pauser. Find ud af, hvordan du henter energi – om det er ved at være i naturen, ved at læse en god bog, meditation eller hvad end, der gør dig rolig. Selv henter Märtha Louise energi ved at være i stalden og 'mærke lugten, føle roen og være sammen med hestene'

Alene og anderledes
'Født sensitiv' er fyldt med meget ærlige beretninger om Märtha Louises barndom og ungdom som prinsesse. Hun fortæller om at føle sig helt forkert, fordi hun var født som pige. Om at kæmpe for at passe ind og stille andre tilfreds, men samtidig have dårlig samvittighed over de tunge tanker på grund af hendes privilegerede baggrund.

- I Danmark får vi sjældent de kongelige at se bag facaden. Hvordan kan det være, du vælger at fortælle så ærligt?

- Min erfaring med at dele ting fra livet er, at selvom vi er forskellige i forhold til, hvor vi er født eller i hvilken familie, så kan vi alligevel genkende os selv i hinanden. Det er vigtigt at dele sårbarheden, så vi kan hjælpe hinanden, forklarer hun.

Se også: Alexandra om kritik af prins Nikolai: Han blev misbrugt

- Det, der var sværest for mig, da jeg voksede op, var, at jeg følte mig så alene og så anderledes – så forskellig fra alle omkring mig, for der var ingen andre, der oplevede verden sådan, tilføjer hun.

Hvordan kongefamilien har reageret på hendes åbenmundethed, vil hun ikke ud med.

- Jeg taler ikke om, hvad min familie siger, siger hun venligt, men bestemt.

Märtha Louise var som barn overbevist om, at hun gjorde alt forkert. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Märtha Louise var som barn overbevist om, at hun gjorde alt forkert. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
 

Der var mange reaktioner, da hun meddelte, at hun kunne kommunikere med dyr og engle, og da hun åbnede en engleskole, der siden er blevet lukket.

Hvordan ville livet have set ud, hvis hun ikke var gået sin egen vej? Helt umuligt at sige, afbryder hun, men tilføjer:

- For mig var det ikke rigtigt at få penge af min far eller af en rig mand. Det er måske lidt anderledes i Norge. Og det kan jo være, at også kommer her i den næste generation eller generationen efter den, det ved jeg ikke.

Se også: Kongelig kovending: Dropper dyre bilgaver

- Hvert land har sin måde at løse tingene på, så det er bare forskelligt, og hvert land gør det bedste, de kan, tilføjer hun høfligt. Nok er hun ikke udøvende prinsesse, men manererne består.

- Er det noget, du nogensinde har talt de danske kongelige om?

- Jeg siger ikke, hvad jeg taler med dem om, slår hun fast.

Den norske kongefamilie inden Ari Behn (bagerst t.v.) blev skilt fra Märtha Louise. Parret står med Leah Isadora og Emma Tallulah. Derudover ses kronprinsesse Mette Marit og kronprins Haakon, dronning Sonja med kronprins Haakon, kong Harald, Maud Angelica og prinsesse Ingrid. Foto: AP
Den norske kongefamilie inden Ari Behn (bagerst t.v.) blev skilt fra Märtha Louise. Parret står med Leah Isadora og Emma Tallulah. Derudover ses kronprinsesse Mette Marit og kronprins Haakon, dronning Sonja med kronprins Haakon, kong Harald, Maud Angelica og prinsesse Ingrid. Foto: AP
 

Märtha Louise har tre døtre med sin eksmand, forfatteren Ari Behn. Maud Angelica på 15, Leah Isadora på 13 og tiårige Emma Tallulah. Også de lever et liv langt fra kongerøgelse.

- De har nok ikke en så speciel rolle, som I har her. De er mere anonyme. De er meget sjældent med til officielle arrangementer, og de får ikke et offentligt liv.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere