Prinsessens 25-årige søn forlovet med klassekammerat

Der er amoriner i luften i de udenlandske kongehuse. Tredje par på bare fire måneder har netop meddelt sin forlovelse

Louis Ducruet, der er nummer 14 i den monegaskiske arvefølge, skal giftes med sin tidligere klassekammerat. Foto: All Over Press
Louis Ducruet, der er nummer 14 i den monegaskiske arvefølge, skal giftes med sin tidligere klassekammerat. Foto: All Over Press

Prinsesse Stéphanie af Monacos søn, 25-årige Louis Ducruet, er blevet forlovet med sin kæreste gennem fire år, Marie Chevallier.

Det meddeler det monegaskiske hof ifølge magasinet People.

Her fremgår det, at det er med 'glæde', at man annoncerer den kongelige forlovelse. Louis Ducruet viser billeder fra forlovelsen på sin Instagra-profil.

Se også: Playboy-prinsens uægte datter scorer kendis-nevø

Louis Ducruet er prinsessens ældste søn. Hans far, Daniel Ducruet, var prinsesse Stéphanies bodyguard. Han er nummer 12 i rækken til den monegaskiske trone og bærer af samme grund ikke titlen prins. Det skyldes, at hans forældre ønskede at give ham et mere normalt liv.

Prinsesse Stéphanie er den yngste datter af fyrst Rainier, der var gift med den amerikanske skuespiller Grace Kelly. Grace fik titel af prinsesse, da de blev gift i 1956 og sammen fik de tre børn. Hun døde i en tragisk bilulykke i 1982.

Louis har læst i USA - nærmere bestemt Western Carolina University i North Carolina, hvorfra han har en bachelor i sportsmanagement. Efter han blev færdig med sin uddannelse i 2015, har han arbejdet Monaco, hvor han har rekrutteret nye talenter til fodboldklubben AS Monaco.

Louis Ducruet og Marie Chevallier fotograferet sammen til tennis i Monaco sidste år. Foto: All Over Press
Louis Ducruet og Marie Chevallier fotograferet sammen til tennis i Monaco sidste år. Foto: All Over Press
 

Se også: Royalt bryllup udskudt - i to år!

 

Det var i USA, han mødte sin kommende brud. De var klassekammeraet på Western Carolina University. Marie Chevallier arbejder nu på Hotel Hermitage i Monaco.

Der er endnu ikke blevet meddelt en dato for brylluppet.

2018 ser ud til at blive et stort år på den royale giftefront. Prins Harry gifter sig med Meghan Markle 19. maj i London. Også hans kusine, den 27-årige prinsesse Eugenie skal giftes. Brylluppet med kæresten Jack Brooksbank finder sted til efteråret 2018 i St. George's Chapel i Windsor.

Se også: Norsk 'prins' dropper studierne: Scorer job hos kendt designer

6 kommentarer
Vis kommentarer