Royal baby på vej: Afslører termin

Meghan Markle og prins Harry bliver forældre til deres første barn i slutningen af april eller starten af maj

Meghan Markle da hun sammen med prins Harry besøgte byen Birkenhead. Foto: Ritzau Scanpix
Meghan Markle da hun sammen med prins Harry besøgte byen Birkenhead. Foto: Ritzau Scanpix

Det britiske kongehus kan se frem til familieforøgelse i slutningen af april eller starten af maj.

Det afslørede Meghan Markle, da hun mødte den fremmødte folkemængde i Birkenhead, England, hvor hun tog imod spørgsmål fra de fremmødte.

Her spurgte Meghan Markle, hvad prinsen eller prinsessen skulle hedde, og folket kom med deres bud. Men hun afslørede også lidt om sin graviditet. Nemlig hvornår hun skal føde.

Se også: Meghan Markles bror anholdt for spritkørsel

Meghan Markle forklarede ifølge talrige britiske medier de fremmødte, at hun er i sjette måned, og at hun føder i slutningen af april eller begyndelsen af maj.

Indtil nu har det kun lydt fra hoffet, at hertuginden og prins Harry venter deres første barn 'til foråret'.

Den tidligere 'Suits'-skuespillerinde tog sig tid til spørgsmål fra de fremmødte. Foto: Ritzau Scanpix
Den tidligere 'Suits'-skuespillerinde tog sig tid til spørgsmål fra de fremmødte. Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge Meghan Markle kender parret ikke barnets køn, da de ønsker, at det skal være en overraskelse, hvilket hun bekræftede i Birkenhead.

Se også: Kendis-kok gav kongehuset vildt tilbud: Blev mødt af tavshed

Den seneste lille ny i det britiske kongehus var prins Louis, der er søn af Kate Middleton og prins William. Han kom til verden 23. april - blot få uger før Meghan Markle og prins Harrys bryllup.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere