Spansk konge på hemmeligt visit i Danmark

Juan Carlos nød frokost på Riva i Rungsted Havn

Her kan du se kong Juan Carlos på hemmeligt visit i København. (Video: Anthon Unger)

Frokostgæsterne på Club Riva i Rungsted Havn var temmelig benovede, da de så, hvem der sad og spiste ved et af de andre borde tidligere i dag.

For selv om man er vant til kendte og velhavende mennesker i dét kvarter, er det sjældent, at den spanske konge kigger forbi.

Men for kort tid siden forlod Juan Carlos, der abdicerede den 19. juni 2014 for at overlade tronen til sin søn, Felipe, restauranten efter en god frokost.

Ifølge gæster på restauranten, som Ekstra Bladet har talt med, var den spanske konge i selskab med danske venner, som efter frokosten fulgte ham hen til bilen.

Se også: Den spanske konge tager titel fra sin skandale-søster

På restauranten nød han en laksetatar og det gode sommervejr, inden han blev eskorteret videre i programmet.

Kongen, der sjældent forlader Spanien, var i højt humør i Rungsted Havn. (Foto: Anthon Unger).
Kongen, der sjældent forlader Spanien, var i højt humør i Rungsted Havn. (Foto: Anthon Unger).
 

Der var ikke sikkerhedsfolk med, da Juan Carlos aflagde Club Riva et visit og hans kone, dronning Sofia, var heller ikke med på smutturen.

Begge var gæster, da kong Carl Gustafs i går fejrede sin 70 års fødselsdag, hvorefter Juan Carlos drog videre til København. Men enten var Sofia taget hjem til Spanien, eller også var hun med i Danmark - blot uden at deltage i frokosten.

Se også: Spaniens ekskonge slipper for faderskabssag

Det er meget sjældent, at Juan Carlos forlader Spanien og da kronprinsesse Victoria blev gift med sin Daniel, tog dronning Sofia alene til brylluppet, mens Juan Carlos blev hjemme i Spanien.

Ifølge Billed-Bladet har det tidligere regentpar stort set levet hver for sig, siden de overlod tronen til sønnike.

Juan Carlos var i selskab med danske venner. (Foto: Anthon Unger).
Juan Carlos var i selskab med danske venner. (Foto: Anthon Unger).
 

Juan Carlos valgte at abdicere, da en række skandaler gjorde ham upopulær blandt de menige spaniere.

(Foto: AP) Intl. kongelige - 4. jun. 2014 - kl. 10:11 Spanien gør klar til at skifte konge

Først kom det frem, at han havde skudt en elefant på en safari og vreden steg yderligere, da det kom frem, at det var skatteyderne, der havde betalt for turen.

Han var også i vælten, da der var indikationer af, at han havde en affære med den tyske prinsesse Corinna zu Sayn-Wittgenstein, ligesom det ikke gjorde ham mere populær, da han benådede en pædofil og at hans datter, Christina og dennes mand var i søgelyset for at have svindlet med 45 millioner kroner.

56 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere