Vild med udgravning - tavs om Henrik

En særlig udgravning fangede dronningens interesse under hendes tre dage lange sommertogt på Bornholm, men derudover var hun ikke meget for at tale med pressen

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

De sidste par dage Ekstra Bladet været med dronningen på sommertogt på Bornholm, og her har det været så godt som umuligt at få så meget som en kort kommentar fra den 77-årige regent, der vanen tro har haft en meget stram tidsplan.

21 programpunkter er der blevet klemt ind på det tre dage besøg på alt fra slagterier over et glaspusteri til en fabrik, der laver rapsolie.

Se også: Sverige i svime over kongelig barsel: Her er det første foto af vores nye babyprins

Turens højdepunkt lod dog til at være udgravningerne i Vasagård ved Aakirkeby, hvor man har fundet såkaldte solsten fra et soltempel fra omkring cirka 2800 f. Kr.

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Fingrene i jorden
Margrethe, der har studeret arkæologi ved Cambridge University, var meget interesseret i fundene på pladsen og var helt med nede i selve udgravningerne, hvor hun fik lejlighed til at få jord under neglene.

Se også: Margrethe konfronteret med fortiden: Så Henriks gamle jagtmark

Hun afviste dog at blande sig for meget.

- Jeg skal ikke begynde at lave for mange fiksfakserier ved udgravningen, sagde hun med et smil.

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Faktisk var hun så optaget af besøget, at hun blev næsten 15 minutter længere på pladsen og derfor fik den ellers så stramme tidsplan til at skride.

Og her svarede dronningen da også beredvilligt, da Ekstra Bladet spurgte til fundene.

- Det er en stor oplevelse at komme her og se det og ikke mindst at høre om, hvad der er blevet fundet, lød det begejstret fra Margrethe.

Tavs om Henrik
Det blev efter alt at dømme den eneste udtalelse fra dronningen under hele sommertoget. Da Ekstra Bladet senere på dagen forsøgte at få en kommentar til sommerens helt store spørgsmål: prins Henrik og hans pludselige modvilje mod det 29 millioner kroner kostbare gravplads i Roskilde Domkirke, ignorerede dronningen fuldstændig forespørgslen.

Se også: Rejsekongen: 'Upassende' lønstigning til prins Henrik

En PET-vagt var dog hurtig til at komme med sit indspark til debatten.

- Det tror jeg er tydeligt, at hun ikke har, lød det hvast til Ekstra Bladets udsendte.

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Begge regentparrets sønner har udtalt sig om deres fars beslutning om at blive begravet et andet sted end sin hustru gennem 50 år, som han påkaldte sig international opmærksomhed ved at meddele i slutningen af juli.

Kronprins Frederik sagde direkte adspurgt, at han 'er rigtig ked af' sin fars beslutning.

Dronningen forholder sig derimod tavs omkring sin mand gennem 50 års noget overraskende udmelding.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen