007-syndikat oplyste himlen over København

'Spectre' går live over den danske hovedstad med stor blæksprutte

Hør Vor Frelser Kirke spille det velkendte James Bond-tema her. (Video: Kenneth Meyer)

Mens det kendte klokkespil på Vor Frelser Kirke på Christianshavn spillede de kendte tema-toner fra James Bond-filmene, så det gjaldede over indre by, oplyste en stor projektør himlen over den danske hovedstad med det nærmest ikoniske 'Spectre-logo' - den store blæksprutte, som forbryder-syndikatet bruger for at sætte sig i respekt.

Se også: James Bond: Kun for pengenes skyld

Det var et imponerende skue og en flot lyd fra kirketårnet, som nok har fået Mr. White aka Jesper Christensen i stemning.

Han bor nemlig et stenkast fra Vor Frelser Kirke, og har i den nye 007-film 'Spectre' igen rollen som den iskolde forbryder.

Se også: Bonds nye drink: Dirty Martini

Hvis nogen har undret sig over, hvad det hele gik ud på, kan det afsløres, at hele gimikken er forårsaget af, at der nu er præcis en uge til den store 'Bond-dag', hvor der er galla-premiere på 'Spectre' i Imperial i København, og hvor både Bond-baben, Léa Seydoux, vor egen Jesper Christensen og produceren på filmen,  Michael G. Wilson kommer og kaster glans over arrangementet.

Det er den 24. Bond-film  fra Metro-Goldwyn-Mayer Studios og Sony Pictures Entertainment, og formentlig den sidste med Daniel Craig i rollen som agenten med licence to kill.

James Bond er ikke bare god til at dræbe skurke - han drikker også som prof. (Foto: Allstar/Sony) Filmnyheder - 4. okt. 2015 - kl. 17:30 Licence to drink: Navnet er Bhhåånd, Jaaeeemes Bhhååånd

Premieren med de prominente gæster kommer dagen efter verdenspremieren i Londoin.

 


Se traileren til 'Spectre' her.

 

13 kommentarer
Vis kommentarer