Aalborg: Derfor betaler vi DR for Melodi Grand Prix

Selvom Aalborg skal punge ud for at få Dansk Melodi Grand Prix til byen, betaler det sig, fastslår direktør

Grand Prix-deltagerne håber på en god lørdag. Det samme gør Aalborg, der har betalt DR for at få arrangementet til byen. Foto: Mogens Flindt
Grand Prix-deltagerne håber på en god lørdag. Det samme gør Aalborg, der har betalt DR for at få arrangementet til byen. Foto: Mogens Flindt

Inden Danmarks kandidat til Eurovision skal findes på lørdag i Aalborg til Dansk Melodi Grand Prix, er forhåbningerne tårnhøje.

Det gælder de optrædende, fans, men også Aalborg, der har betalt et større beløb til DR for at arrangementet til byen.

Aalborg Kultur & Kongres Centers direktør, Nikolaj Holm, forklarer, at det betaler sig i sidste ende, selvom han må punge ud for at få lov til at huse arrangementet.

- Det er med til at lave aktiviteter rundt omkring i Aalborg, så vi på mange måder samler byen. Det er ikke kun Melodi Grand Prix. Det er også alle de by-aktiviteter, vi har arrangeret i samme ombæring, siger Nikolaj Holm.

- Det gælder foreninger, organisationer, skoler og alt muligt andet, der har stået bi for at lave en stor fest. Det i sig selv har rigtig stor værdi for Aalborg, fortsætter han.

Kommune giver 1,5 mio.
Også Aalborg Kommune har haft pengepungen fremme for at få arrangementet til byen.

Det fremgår af Aalborg Kommunes budgetter, hvor man har bogført 1,5 million kroner, der går til DR i anledningen af afholdelse af Dansk Melodi Grand Prix.

Se også: DR dropper danskere: Hyrer freelancere fra Holland til Melodi Grand Prix

Mens direktør Nikolaj Holms forgænger, Ernst Trillingsgaard, sidste år fortalte til Jyllands-Posten, at man sammen med kommunen i alt betalte DR tre millioner kroner for at få Dansk Melodi Grand Prix til byen, er Nikolaj Holm tavs om beløbets størrelse i år.

- Det er her, at jeg bliver kedelig. Det er underholdning, ligesom når vi henter Katie Melua eller Jeff Dunham her senere på året, og der er indgået kontrakter, men dem vil jeg ikke fortælle om, siger Nikolaj Holm.

- Detaljerne i aftalen er mellem os og DR, tilføjer han.

DR følger reglerne
Sidste år blev radioprogrammet 'Café Hack' lukket, efter det kom frem, at produktionsselskabet bag modtog betaling af steder, der fik besøg af det omrejsende og yderst populære program.

I den anledning forklarede DR's etiske chef Inger Bach, at DR ifølge loven om tv og radio gerne må modtage betaling i forbindelse med en sangkonkurrence eller prisuddeling, når der produceres til tv, men ikke til radio.

Sådan ser feltet ud i år og en ting er sikkert. Her står en Grand Prix-vinder. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 5. feb. 2018 - kl. 08:01 Kan du ikke vente til lørdag: Smuglyt på årets Grand Prix-sange

- Sagen er jo, at det er politisk besluttet ifølge Radio- og Tv-loven, at DR gerne må modtage sponsorindtægter. Og det er det, vi gør, sange Inger Bach dengang til Ekstra Bladet.

- Så har vi selv sagt, at vi ikke udnytter lovens rammer fuldt ud. For eksempel har vi sagt, at vi ikke vil have produkter fra kommercielle sponsorer, og vi har også sagt, at vi ikke vil have sponsorer på radio.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen