Århus som europæisk kulturhovedstad: Så stor er regningen

Langt størstedelen af budgettet på 420 millioner betales med offentlige midler

Se dele af åbningsceremonien uden kommentarer. Video: Ritzau

Så kom turen til Aarhus, der lørdag aften blev indviet som kulturhovedstad i 2017 med en overdådig åbningsparade.

4000 statister og hundredvis af musikere og korsangere fragtede lanterner og seks 10 meter lange vikingeskibe af papir gennem midtbyen til tonerne af 'Drømte mig en drøm i nat'.

I kølvandet på det følger en spækket kalender for de kulturelle med 350 projekter, konferencer og festivaler, fire såkaldte 'mega' events i stil med åbningen og 12 'fuldmåne' events, der ifølge planerne skal have 15.000 publikummer.

Se også: 70.000 mennesker i gaderne åbnede kulturhovedstaden

Knap en halv milliard
Men det har sin pris at stable en samling af arrangementer af sådan kaliber på benene. Ifølge fonden Aarhus 2017, der er torvholder på projektet, er budgettet på 420 millioner kroner. Det skriver fonden i en digital pjece.

Til sammenligning var det beløb ifølge en rapport af Århus Kommune på 435 millioner kroner, da København var vært i 1996.

Budgettet svinger dog fra by til by. Fonden Aarhus 2017 skriver i sin pjece, at budgettet i den slovakiske by Košice var 172 millioner kroner, mens det i Marseille-Provence var 726 millioner kroner.

Se også: Sure seere: DR's dækning af Aarhus som kulturhovedstad var gakgak

Offentlige midler
Ifølge fonden Aarhus 2017 har den danske stat bidraget med 129 millioner kroner, 19 midtjyske kommuner har lagt 157 millioner kroner i kassen. Foruden har Region Midtjylland smidt 54 millioner efter projektet, og donationer fra fonde, EU og private virksomheder løber op på 80 millioner.

Få et overblik over fordelingen af midler til de forskellige arbejdsopgaver.

Øget turisme
Indtil videre bryster fonden sig af at have fået omtale i medier som The Independent, Lonely Planet, New York Times, The Guardian og Le Monde.

Men VisitAarhus har vildere forventninger for fremtiden. Direktør i VisitAarhus, Peer H. Kristensen, regner med, at der i 2017 vil være 1.200.000 overnatninger i Aarhus som et resultat af titlen som kulturhovedstad. Foruden melder turistorganisationen, at 36 krydstogtskibe med mere end 90.000 passagerer har meldt deres ankomst.

- Inden for krydstogtturismen har vi nået historiske højder, skriver Peer H. Kristensen i en mail.

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere