Afdød forfatter: 'De dage, jeg ikke drikker, er de dårlige'

Jan Sonnergaard lagde ikke skjul på sin begejstring for alkohol i den kunstneriske proces

- Han er ikke typen, der har levet af kaffe latté på minimælk og med løbeskoene på, siger Ekstra Bladet anmelder om Jan Sonnergaard. Foto: Gyldendal
- Han er ikke typen, der har levet af kaffe latté på minimælk og med løbeskoene på, siger Ekstra Bladet anmelder om Jan Sonnergaard. Foto: Gyldendal

I weekenden blev Jan Sonnergaard fundet død i en lejlighed i Beograd, 53 år gammel. Det oplyste Gyldendals direktør Johannes Riis mandag formiddag til Ekstra Bladet.

Fofatteren, som fik sit gennembrud med novellesamlingen 'Radiator' i 1997, bliver af Ekstra Bladets anmelder beskrevet som en levemand, der gik imod nutidens strikse sunhedsidealer.

- Han er ikke typen, der har levet af kaffe latté på minimælk og med løbeskoene på, det var i røg og damp, siger Frank Sebastian Hansen, som har anmeldt en række af Sonnergaards værker, senest romanen 'Frysende våde vejbaner' fra sidste år.

- Denne puritanisme, der skyller ind over os, var han en modpol til. På den måde var han en vigtig stemme, og han var ikke til salg for hurtige, nye tendenser, siger anmelderen.

Se også: Sådan har vi anmeldt Sonnergaard

I en kronik i Politiken fra 2012 beskrev Jan Sonnergaard sit nære forhold til alkohol, som han kaldte for 'nyttig og hjælpsom i den kunstneriske proces'.

'Naturligvis er der dage, hvor jeg ikke drikker. Dem kalder jeg 'de dårlige'. Bogstavelig talt hver eneste gode oplevelse, jeg har haft som voksent menneske, har involveret alkohol,' skrev han og tilføjede, at personer, 'som af princip ikke drikker', gjorde ham mistænksom.

'Så skal man sidde der en hel aften og høre om, hvor dygtig hun er til pilates, eller hvor fine tider han fik til sidste maraton. Det er da et kedeligt konversationsemne,' konstaterede han.

Året før, i 2011, blev han af magasinet Euroman spurgt, hvordan man bedst kommer sig over en skuffelse.

- Det kan siges med tre ord: alkohol, alkohol og alkohol, lød forfatterens svar.

Der var dog grænser for de gyldne dråbers effekt, mente han:

Se også: Sonnergaard vakte opsigt med sin rå beskrivelse af samfundet

'I for store mængder kan vinen blokere for tankevirksomhed. Og det er for mit eget vedkommende absolut ikke hver gang, en flaske vin eller to forårsager flid og refleksion ved tastaturet. Til tider er det eneste resultat, at aftenen eller dagen så bare går med at drikke vin og høre musik, f.eks. Det er der nu heller ikke noget galt i', skrev Jan Sonnergaard i Politiken.

Forfatteren døde af hjertestop under et besøg i Beograd i forbindelse med lanceringen af en serbisk udgave af en af hans bøger.

Kendte forfattere sørger over Sonnergaard:

Benn Q. Holm

Susanne Staun

Henrik List

Kaspar Kolling Nielsen

Kristian Ditlev Jensen

7 kommentarer
Vis kommentarer