For syg til stand-up - rask nok til poker

Uffe Holm var sidste weekend for syg til at optræde i Lemvig - alligevel kunne han sagtens deltage i Unibet Open i København

Uffe Holm var for syg til at optræde som stand-up komiker i Lemvig, men han kunne sagtens spille med i en stor pokerturnering i København. (Foto: Matt Edwards/Unibet)
Uffe Holm var for syg til at optræde som stand-up komiker i Lemvig, men han kunne sagtens spille med i en stor pokerturnering i København. (Foto: Matt Edwards/Unibet)

Skuffelsen er stor i Lemvig over Uffe Holm.

Med en halv dags varsel meldte han sig syg og aflyste sit show på byens gymnasium forrige weekend.

Samme dag deltog komikeren i pokerturneringen Unibet Open Copenhagen, hvor han sad og spillede kort til langt ud på eftermiddagen.

På dagen bliver de unge gymnasiedrenge, der arrangerer Stand-Up Lemvig, kontaktet af bookingagenten omkring klokken 16, som meddeler, at Uffe Holm er syg og ikke kommer.

Læs også:

Se også: Uffe Holm tæt på pokertoppen

Deres show startede klokken 19:30 og de pressede gymnasiedrenge tog kontakt til Kenny Dahl, der er koncertarrangør i området og tidligere har hjulpet skolen med arrangementer.

- Man melder sgu ikke afbud, når klokken den er halv fem om eftermiddagen. Godt nok kom Anders Fjeldsted og gjorde det rigtig godt, men jeg må ærligt indrømme, at jeg er sur på drengenes vegne, siger Kenny Dahl til Ekstra Bladet.

Han har i sin tid som arrangør ikke oplevet, at en hyret kunstner meldte sig syg og derefter deltog i et andet arrangement.

Læs også:

Se også: Jagten går ind på 800.000 kr.

Selv mener Uffe Holm ikke, at der er noget mærkeligt i, at han aflyser et show med så kort varsel og stadig er i stand til at spille poker.

- Havde jeg været på druk eller lavet et show et andet sted, kunne jeg forstå det, men jeg skulle jo bare sidde på en stol for at spille poker, siger Uffe Holm, der er meget uforstående overfor, at folk i Lemvig har set sig sure på ham over aflysningen sidste lørdag, hvor han også skulle have optrådt på Pejsegården ved Vejle.

Han forklarer, at han havde en kraftig halsbetændelse, som hans også har fremvist lægeerklæring for til sine bookingagenter, der gjorde, at han ikke følte sig i stand til at optræde.

Læs også:

Se også: Uffe Holm er en champ

- Lige så snart jeg var færdig i pokerturneringen, tog jeg hjem og sov. Jeg røg ud klokken 17:30 og jeg havde først job på Pejsegården klokken 20:30. Jeg kunne godt nå til Vejle på tre timer, hvis jeg ikke havde været for syg til at optræde.

Hvad så, hvis du var gået videre i turneringen?

- Jamen, det gjorde jeg ikke.

Nej, men hvorfor lægge de to ting oveni hinanden?

- Det er nogle gamle ting, der har været i kalenderen, så der har ikke været så meget hensyn til, om der lå noget oveni hinanden. Det var fordi jeg ikke kunne optræde og blev nødt til at melde mig syg.

Jamen du havde vel stadig planlagt pokerturnering og dine to shows på samme dag?

- Nu var det jo en pokerturnering, der varede over flere dage. Og det var nok også derfor, at jeg blev endnu mere syg til sidst, for jeg havde været syg i nogle dage. Jeg var bare for træt og for syg til sidst.

Så hvis du ikke havde deltaget i pokerturneringen kunne du måske have været rask nok til at optræde?

- Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke udtale mig om.

Læs også:

Se også: Uffe Holm slået i ansigtet under modefest

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!