12-årige Kristian sætter sig på MGP-tronen

Foran 11.000 tilskuere vandt 12-årige Kristian med sangen 'Den første autograf' børnenes melodi grand prix

Kristian. (Foto: DR)
Kristian. (Foto: DR)

12-årige Kristian med sangen 'Den første autograf' vinder børnenes melodi grand prix 2013 - også kaldet MGP.

Sejren blev snuppet efter et stort liveshow i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor 11.000 tilskuere festede med.

Tv-værten Jacob Riising og sangerinden Szhirley var aftenens værter, og de guidede sikkert tilskuere og tv-seere gennem de i alt 10 sange, som alle er skrevet og udført af børn mellem ni og 15 år.

Blandt de 10 sange - der både indholdt hiphop, ballader og rock - skulle seerne via sms sende tre sange videre til finalen og en ekstra mulighed for optræden.

Her blev Cecilie med sangen 'Ingen som dig', Hugo & Elliot ft. Stereo Moves med sangen 'Håndværkerrøv' og Kristian med sangen 'Den første autograf' sendt videre.

Men ingen kunne altså slå Kristian fra Mors. Andenpladsen blev snuppet af Cecilie, mens Hugo & Elliot ft. Stereo Moves blev treer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere