Maskemand i Melodi Grand Prix: - Jeg smider den kun, hvis vi vinder

Forhåbenligt er de mindste børn lagt i seng, inden Jack Rowan går på Grand Prix-scenen i aften

Jack Rowan påstår, at han både sover og spiser med masken på. Det sidste er lettere med sugerør, indrømmer han. (Foto: Mogens Flindt)
Jack Rowan påstår, at han både sover og spiser med masken på. Det sidste er lettere med sugerør, indrømmer han. (Foto: Mogens Flindt)

Lordi har gjort det før - optrådt i Melodi Grand Prix iført maske. I overbevisende stil vandt de finske musik-monstre både den nationale og den europæiske musikkonkurrence i 2006.

I aften sker det så i Dansk Melodi Grand, når dj’en Jack Rowan indtager scenen med en spøjs og for mange små Grand Prix-fans nok også en ret skræmmende maske.

Læs også:



Heldigvis er det et godt stykke inde i showet fra Herning, at Jack Rowan og Sam Grey giver deres ’Invincible’. Som nummer syv går de på scenen - og på det tidspunkt er de yngste tv-seere formenligt nået til drømmeland.

- Har du tænkt over, at du måske skræmmer nogen med din maske? Især børn.

- Nej, for jeg er et venligt menneske, afslører den hemmelighedsfulde Grand Prix-deltager.

Lad musikken tale
Hvem mennesket bag masken er, skal helst forblive en hemmelighed, mener manden inden i den.

- Selve ideen er, at man ikke skal tage stilling til selve personen, men til musikken, siger Jack Rowan.

- Men tror du ikke, at masken netop kan fjerne fokus fra musikken?

- Nej, for nu har jeg jo fortalt, hvad ideen er…..

- Men hvorfor er det så vigtigt at gemme sig?

- Jeg synes, at der er så meget fokus på, hvilken taske man har, hvordan håret er sat, og om man har det rigtige mærke på. Det fjerner fokus fra, hvad man lytter til af musik. Musik er for mig følelser, som man skal forholde sig til, siger maskemanden.

Læs også:

Se også: Krig på sang og smarte trin

- Tror du, at folk kan koncentrere sig om musikken i aften og ikke tænker…hov der er en mand med maske i tv?

- Det håber jeg!

Det er kun, hvis sang nummer syv går hen og løber med sejren i aften, at aalborgensiske Jack Rowan lader masken falde. Ellers forbliver hans ansigt en hemmelighed.















1 af 2 Børnene kiggede noget forskrækket på maskemanden, da han lørdag formiddag skrev autografer i Herning. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Jack Rowan påstår, at han både sover og spiser med masken på. Det sidste er lettere med sugerør, indrømmer han. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer