Glade anmeldere: Linie 3 kører i samme rille

Anmeldernes dom er klar: Linie 3 kører i de samme gamle rille i deres nye show, men de er eminent musikalske

De danske anmeldere er godt tilfredste med Linie 3 genopstandelse. (Foto: Mogens Flindt)
De danske anmeldere er godt tilfredste med Linie 3 genopstandelse. (Foto: Mogens Flindt)

LÆS EKSTRA BLADETS ANMELDELSE HER: Se også: Anmeldelse: Linie 3 kører den hjem Anmeldelse: Linie 3 kører den hjem

Det er 33 år siden, de tre Linie 3-herrer, Preben Kristensen, Thomas Eje og Anders Bircow, stod på scenen sammen for første gang.

Nu indtager de igen de skrå brædder med showet 'Linie 3 Live 2012'.

Men hvis man skal tro anmelderne, er opskriften den samme som i 1979.

Under overskriften 'Linie 3 med støvet ynde' kalder Børsens anmelder i samme åndedrag både showet for langsomt og eminent musikalsk.

Samme rille
- Vitserne kører i samme rille som for 33 år siden, men de tre ældre Linie 3-herrer besidder stadig den samme sitrende musikalitet, skriver Børsen og kvitterer med fire ud af seks stjerner.

Selv om Linie 3 på komikerfronten bliver overhalet af deres yngre stand up-kolleger, mener Børsens anmelder, at de har 'en eminent evne til at formidle stoffet rent musikalsk'.

- De crooner sig ind i øregangen, så man helt må overgive sig, de skævvinkler en sangtekst, så man måbende sidder tilbage og de spiller på diverse instrumenter, så man kun kan begejstres, lyder det i Børsens anmeldelse.

Fedt-skat
En af de mange skævvredne sangtekster er Queens legendariske 'Bohemian Rhapsody', som i Linie 3's udgave bliver til 'Bøhmisk Rapsolie' - en sang om skatten på fede madprodukter.

Også BT's anmelder er begejstret for showet, som bliver kaldt 'en forrygende gang ørekræs'.

- Og Bircow er ligefrem sjov. Et par gange, lyder det i BT's anmeldelse, der kvitterer med fem ud af seks stjerner.

Showet tager udgangspunkt i de tre aldrende herrers liv og karriere og byder blandt andet på en sketch over animationsfilmen 'Toy Story', hvor de tre har lagt stemmer til figurerne Buzz Lightyear, Woody og Rex.

- Men ikke selvfedt. Det er swingende sjovt. Og super selvironisk, skriver BT.

Linie 3 drager nu på Danmarksturné frem til den 30. november - og der er indtil videre solgt 85.000 billetter i forsalget.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere