TV-2 i komisk drama

Ny musical vikler de populære TV-2 sange ind i en kulisse af kærlighed, drama og mord

Der er dramatik og masser af dans i musicalen 'Showtime'. (Foto: Henrik Delfer / fotoprofil)
Der er dramatik og masser af dans i musicalen 'Showtime'. (Foto: Henrik Delfer / fotoprofil)

Et mord kombineret med et kærlighedsdrama tilsat bandet TV-2's finurlige univers. Det er den vidunderlige cocktail, som ' Musicalteatret' leverer i årets opsætning. For tredje år i træk har manuskriptforfatteren Rasmus Mansachs taget nogle af de mest populære danske bands og sange under kærlig behandling og har sat dem sammen til en to og en halv times forestilling.

Skuespiller bliver dræbt
- Det har simpelthen været så fedt at bevæge sig ind i TV-2s tekster. Deres verden er fuld af 'glimt i øjet' og sarkasme, og de er ikke bange for at tage pis på samfundet - eller dem selv, siger Rasmus Mansachs til ekstrabladet.dk.

'Showtime' hedder stykket og handler i korte træk om en håbløs amatørteatergruppe, der skal fremføre kærlighedsdramaet Romeo og Julie - på vers. Dog føres det virkelige drama bag scenen, hvor en skuespiller pludselig bliver dræbt, og gerningsmanden skal findes.

Den unge journalist Cecilie Dahl Andersen går ind i efterforskningen og hendes afsløringer bringer masser ubehagelige sandheder frem om de unge håbefulde skuespillere.

Sarkastisk og sjovt
- Det er helt klart en komedie, hvor vi gør lidt grin med det store fokus, der ligger på berømmelse i dag. Unge mennesker vil gøre hvad som helst for opmærksomhed og de tror, at selv om de er helt håbløse, så kan de blive kendte, siger manuskriptforfatteren.

I 'Showtime' kan man blandt andet opleve sangen 'Be Bab A Lula' udført i operaversion og sangen 'Vil du danse med mig' er blevet tilsat en ordentlig gang diskorytmer.

- Vi håber meget på, at TV-2 fans vil tage godt imod den måde, vi har bearbejdet bandets sange på. Men jeg kan love, at det ikke bliver kedeligt, siger Rasmus Mansachs.

Forestillingen vises indtil 21. april på Folketeatret.dk's Store Turnéscene i København.

1 af 4 Rasmus Mansachs spiller selv den selvglade og overvurderede instruktør Roland von Oxen. (Foto: Henrik Delfer / fotoprofil)
2 af 4 Divaen Marina Gråbøl fører sig frem og driver alle til vanvid. (Foto: Henrik Delfer / fotoprofil)
3 af 4 Der er knald på farverne, fægtningen og musikken i 'Showtime'. (Foto: Henrik Delfer / fotoprofil)
4 af 4 Der er dramatik og masser af dans i musicalen 'Showtime'. (Foto: Henrik Delfer / fotoprofil)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere