Grand Prix tabersang får alligevel succes

Godt nok blev sangen Universe ikke stemt i finalen ved Dansk Melodi Grand Prix, men andre har fået øjnene op

Aftenen sluttede med skuffelse hos producerne Boe Larsen, Lise Cabble og Simon Borch, der havde skrevet sangen Universe til dette års danske Melodi Grand Prix. Sangen kom nemlig ikke med i finalen.

Men der er lys for enden af tunnellen.

Grand Prix'et var nemlig anderledes i år, da der som noget nyt var en international jury, som havde en del af stemmemagten.

Og i denne jury sad en mand ved navn Isa Melikov, som producerede sidste års vinder af det internationale Melodi Grand Prix: sangen Running Scared med Ell og Nikki.

Se også: MGP-musiker i grimt uheld

Universe var hans favorit, og han synes, den skal længere ud i verden.

Derfor har han nu tilbudt solisten på nummeret, Karen Viuff, at indspille Universe i en duet med sidste års vinder Nikki.

- Jeg blev meget glad, da jeg hørte, at der var interesse for vores sang i udlandet. At det så var fra vinderteamet bag sidste års Eurovisionsvinder, gjorde det kun bedre.

- Jeg var så stolt af Karens performance til showet i Aalborg. Jeg tror virkelig på hende - og det er godt at vide, at der også er folk ude i verden, der gør det, siger producer Boe Larsen.

Der blev derfor hurtigt sagt ja til tilbuddet, og Nikki er allerede i gang med at indsynge sin del i Baku.

Se også: Færre seere til Melodi Grand Prix <b>LÆS OGSÅ: Færre seere til Melodi Grand Prix</b>

Senere vil Isa Melikov også have lavet en musikvideo på sangen med de to sangerinder.

Sangskriver Lise Cabble har tidligere vundet det danske Melodi Grand Prix med sangene Fra Mols til Skagen i 1995 og sidste års vinder, New Tomorrow.

0 kommentarer
Vis kommentarer