Trods forsinkelse: Howie D. klar til Grand Prix

Backstreet Boys-sangeren Howie D. var ved at misse Dansk Melodi Grand Prix på grund af et forsinket fly

AALBORG (ekstrabladet.dk): Det er lidt af et scoop for sidste års Grand Prix-vindere, at selveste Howie D. fra Backstreet Boys vil synges deres 'New Tomorrow' sammen med dem ved dette års Dansk Melodi Grand Prix.

Fredag skulle A Friend in London mødes og øve med Howie D. for første gang. Men verdensstjernes fly var forsinket og pludselig hang hans deltagelse i Grand Prix´et en meget tynd tråd.

LÆS OGSÅ:

Se også: Verdensstjerne hænger i tynd Grand Prix-tråd

Men i 11. time nåede Howie D. til Aalborg og til Gigiantium, hvor Dansk Melodi Grand Prix 2012 holdes lørdag afften.

- Vi fik en en syyygt kort øver med ham, så vi var lidt nervøse, siger Tim Schou i forbindelse med fredag aftens generalprøve.

- Men han er så sød og vi har god kemi, siger forsangeren i A Friend in London.

Det var helt afgørende for Howie D. var, at han nåede at synge 'New Tomorrow' med A Friend in London et par gange inden generalprøven. Ellers ville en eftertragtede sanger ikke gå på scenen til den sidste og afgørende prøve. Lige så vigtigt var det for Danmarks Radio, at A Friend in London og deres specielle gæst gennemførte generalprøven - ellers ville DR ikke have dem på scenen sammen ved showet lørdag aften.

1 af 2 De danske fans kan ånde lettede op. Howie D. synger med A Friend in London ved Dansk Melodi Grand Prix. (Foto: All Over)
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer