Gymnasiepiger og plastikpatter på forsidejagt

Der var bestilt spandevis af redbull og vodka og bikinibabes, da mandebladet M! i går afholdt deres årlige forsidejagt

To intensive måneder med fest hver weekend på diskoteker i hele landet kulminerede i aftes på Park Cafe i København. Forinden var de hundrede udvalgte piger til mandebladet M!'s forsidejagt blevet målt og vejet, så der til sidst kun var 24 tilbage. De var i centrum på den lille scene til aftenens finaleshow, hvor en af konkurrences yngste piger endte med at rende med sejren.

- Jeg har aldrig prøvet sådan noget her før, så jeg havde slet ikke regnet med at vinde. Det er bare helt ubeskriveligt. Men jeg synes da, at det er fortjent, siger den18-årige studine fra Brøndby, Katrine Lilballe.

Ikke pornomodel
Hun var den helt store stemmesluger blandt de 25.000, der havde stemt på deres favorit via Facebook. Udover en absurd mængde opmærksomhed blev den lille godte belønnet med en forside på M! og et rejsegavekort på 15.000 kroner.

Hun lægger dog ikke skjul på, at hun håber, at det er begyndelsen på noget endnu større.

- Jeg håber, at det kan være en vej ind i modebranchen. Jeg vil vildt gerne være undertøjsmodel eller eventpige. Bare ikke pornomodel, siger den 18-årige singlepige.

Andenpladsen gik også til en pige fra 3.g. Det var den 19-årige Kirstine Rædkjær fra Gentofte, der blev 'runners up'. Tredjepladsen var et kendt ansigt fra reality-serien ' For Lækker Til Love' på TV 3; nemlig den krølhårede skønhed Christina Odorico. De blev begge belønnet med et rejsegavekort på 5.000 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere