Smuk som en Dansevise

Det var sygt tæt i toppen, da brugerne af ekstrabladet.dk skulle kåre den bedste danske Grand Prix-vinder nogensinde

Grethe og Jørgen Ingmanns 'Dansevise' er kåret til den bedste danske Grand Prix-vinder nogensinde af brugerne af ekstrabladet.dk. På billedet ses ... Grethe. (Foto: Polfoto)
Grethe og Jørgen Ingmanns 'Dansevise' er kåret til den bedste danske Grand Prix-vinder nogensinde af brugerne af ekstrabladet.dk. På billedet ses ... Grethe. (Foto: Polfoto)

Grethe og Jørgen Ingmann er stadig på toppen 48 år efter, at 'Dansevise' strøg til tops ved det Europæiske Melodi Grand Prix i London. Brugerne af ekstrabladet.dk har netop kåret sangen til den bedste danske Grand Prix-vinder nogensinde.

I 1963 adskilte kun to stemmer (42-40) den danske sangduo og det schweiziske bidrag 'T'en va pas' fremført af Esther Ofarim. Og også denne gang skulle der bides negle, inden sejren var i hus.

Der var kun to om buddet
I aftenens afstemningsdyst viste det sig hurtigt, at vinderen skulle findes imellem 'Dansevise' og Brødrene Olsens 'Smuk som et stjerneskud.'

De sympatiske brødre lå længe til at hive sejren, men da vinderen skulle findes klokken 21.00 førte 'Dansevise' med 888 stemmer mod 885 til 'Smuk som et stjerneskud.'

I alt 3058 personer havde stemt på skæringstidspunktet.

Birthe Wilke og Gustav Wincklers 'Skibet skal sejle i nat' nuppede en flot bronzemedalje.

0 kommentarer
Vis kommentarer