MGP-sanger i dramatisk spring

- Jeg var ved at blive savet over af et kamera på 100 kilo, siger Tim Schou, der måtte springe for livet

Det var ikke kun boldens placering, A Friend in London kritiserede efter sceneprøven. Heller ikke trommesættet stod som aftalt. (Foto: Ole Frederiksen)
Det var ikke kun boldens placering, A Friend in London kritiserede efter sceneprøven. Heller ikke trommesættet stod som aftalt. (Foto: Ole Frederiksen)

DÜSSELDORF (Ekstra Bladet): A Friend in London stod onsdag eftermiddag på scene i Düsseldorf for at teste formen, inden det i morgen aften går løs ved semifinalen i Europæisk Melodi Grand Prix.

Og det var ved at gå helt galt for forsanger Tim Schou, der var måtte tage et vildt spring for at undgår at blive nedlagt af et selvkørende kamera.

- Jeg var ved at blive savet over af et kamera på 100 kilo, der kom kørende, da jeg havde været ude og sparke til bolden, siger Tim Schou til Ekstra Bladet.

Fire sekunder
Grunden til det truende sammenstød var, at de tyske arrangører endnu ikke har helt styr på scenenopsætningen. Bolden var placeret for langt væk.

- Jeg skulle bruge fire sekunder mere end planlagt på at komme over til bolden, så da jeg når hen til scenekanten, hvor jeg plejer at tage tre skridt og så springe resten af vejen, kom kameraet bare kørende i tonser-fart. Så tænkte jeg bare shiiiiiiiit. Og så sprang jeg....

- For livet?

- Ha ha....jeg der har du overskriften, bryder bandets trommeslager, Esben Svane ind.

- Men er du ok, Tim?

- Ja det er jeg, men jeg er da sikker på, at hvis der er en eller anden stuntman, der ser det i Hollywood, så bliver jeg hyret på stedet, griner Tim Schou.

LÆS OGSÅ: A Friend in London: - Pinligt, hvis vi ikke når finalen

Der er endnu to prøver, inden sceneshow og boldplacering skal være helt på plads.

Det er torsdag klokken 21, at A Friend in London spiller som nummer 18 ved semifinalen i Europæisk Melodi Grand Prix i Düsseldorf

0 kommentarer
Vis kommentarer