Egon og Anders And har en plan

Anders And og Egon Olsen har en plan. De skal sælge flere Anders And-blade

Egon Olsen er med i Anders And i morgen. (PR-Foto)
Egon Olsen er med i Anders And i morgen. (PR-Foto)

Når det ugentlige Anders And-blad i morgen rammer de danske butikshylder, vil det endnu en gang være i en helt speciel udgave med særligt dansk islæt.

Egon Olsen og resten af den legendariske Olsenbanden vil nemlig være at finde i Andeby, hvor de skal komme Anders And til undsætning.

Sidney Lee startede
Olsenbanden er bare den sidste på listen over danske personligheder, der har fundet vej til de tegnede striber. Først besøgte reality-fænomenet Sidney Lee Andeby-universet. Og siden har både statsministeren og dronningen været med i Anders And - med stor succes!

Da Anders And i uge 37 besøgte Danmark i historien 'Turen går til Danmark' blev bladet revet væk, nogle steder i løbet af ganske få timer. Bladet blev udsolgt i 3321 butikker landet over og mange har ledt forgæves efter netop dette nummer af Anders And.

Hjælp fra Egon
I den kommende Anders And er Egon Olsen er netop blevet løsladt fra fængslet. Og Anders And har endnu engang dummet sig. Han har i hedebølgen sneget sig ud for at hente is, selvom han egentlig skulle vogte onkel Joakims penge. Nu kan han imidlertid ikke komme ind i pengetanken uden at afsløre sig selv.

Derfor må han have hjælp fra indbrudseksperterne i Olsenbanden. Men så blander Bjørnebanden sig og Olsenbanden viser sig at være en ret upålidelig samarbejdspartner. Hvordan det hele ender kan man læse i Anders And nr. 41.

1 af 2 Det har tidligere været en succes at have kendte danskere med i Anders And. (PR-Foto)
2 af 2 Egon Olsen er med i Anders And i morgen. (PR-Foto)
kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen