Tog 1000 vodkaflasker med til MGP

- Jeg elsker at give gaver, lød forklaringen fra den hviderussiske deltager

Alyona Lanskaya (Foto: BTRC)
Alyona Lanskaya (Foto: BTRC)

Den hviderussiske delegation ved det europæiske Melodi Grand Prix, som afvikles i Malmø i næste uge fik sig en lang – og kostbar – snak med det svenske toldvæsen, da de skulle ind i landet.

Med sig havde de nemlig 1000 flasker vodka, som de havde planlagt at dele ud til journalister – i håb om positiv omtale af deres solist Alyona Lanskaya. Samtlige flasker var prydet med sangsildens nydelige ansigt. .

Men den kampagne satte tolderne en stopper for, da de meddelte delegationen, at det ville koste en importafgift på 40.000 euro, at indføre flaskerne i Sverige.

– Nu vil vi i stedet servere svensk produceret vodka for vores gæster, siger Dmitry Baranov fra den hviderussiske delegation til avisen Aftonbladet. Hviderusserne nappede dog lige de 28 ’hjemmelavede’ flasker vodka med sig, som toldreglerne tillod dem at indføre afgiftsfrit.

0 kommentarer
Vis kommentarer