Cirkusrevyen udsolgt for i år

Der er ikke flere billetter til årets cirkusrevy. Vil man ind og se løjerne, må man tage chancen og satse på uafhentede billetter

Der har været rift om billetterne til årets Cirkusrevy. (Foto: Polfoto/Jens Panduro)
Der har været rift om billetterne til årets Cirkusrevy. (Foto: Polfoto/Jens Panduro)

Sidder man og har lyst til en tur på Dyrehavsbakken nord for København med henblik på at se Cirkusrevyen, så må man indstille sig på at vente til næste år.

Revyen melder nemlig nu om udsolgt. I år er der blevet solgt 165.000 billetter til forestillingerne på 'Bakken'. Også de 12.000 billetter til forestillingerne i Aalborg Kongres og Kultur Center i september er væk.

Hvis man ikke kan vente, så kan man tage chancen og håbe på, at der er uafhentede billetter. Dem skal man forsøge at få fat i samme dag, som man vil til forestilling.

Prøv næste år
Revydirektør Torben 'Træsko' Pedersen oplyser i en pressemeddelelse, at holdet bag næste års revy vil være det samme, som underholder publikum i år.

Det drejer sig ud over instruktør Lisbeth Dahl og skuespillerne Ditte Hansen, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard.

Årets cirkusrevy er den 75. af slagsen. Vil man ind og se cirkusrevy nummer 76 i 2011, er der allerede nu åbnet for billetsalg på www.cirkusrevyen.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer