Rasmus ryddede bulen – løb med tre Zulu Awards

Aftenens helt store prissluger ved årets Zulu Awards blev Rasmus Seebach. Han løb med prisen for 'Årets Hit', 'Årets Nye Navn' og 'Årets Sanger'

Rasmus Seebach var nærmest fast inventar på scenen under Zulu Awards her til aften. (Foto: Mogens Flindt)
Rasmus Seebach var nærmest fast inventar på scenen under Zulu Awards her til aften. (Foto: Mogens Flindt)

Der var ikke meget kollega eller 'som brødre, vi dele' over Rasmus Seebach under aftenens Zulu Awards-uddeling.

Seebach var nomineret i tre kategorier og vandt i dem alle. Han kan således nu kalde sig både 'Årets Nye Navn' og 'Årets Sanger'. Og så er han manden bag 'Årets Hit'. Alt sammen til stor overraskelse for ham selv.

- Jeg er virkelig beæret over at have vundet så mange priser. Det er rimeligt sindssygt, sagde han efter prisregnen til ekstrabladet.dk.

- Det er altid rart at få et klap på skulderen. At der er nogen, der klapper én på skulderen og siger, at det er godt det, du har lavet. Det er jeg rigtig glad for.

- Hvilken af de tre priser betyder mest?

- Jeg er meget stolt over at vinde 'Årets Hit'. Fordi jeg synes, at mange af de andre sange, der var i den kategori, var rigtig, rigtig gode. De kunne ligeså godt have vundet. Men jeg er stolt af dem alle sammen, så jeg kan ikke rigtig pege på én.

Værtinden tog for sig
Mens Rasmus Seebach måske kan kaldes en anelse egoistisk efter sit pristogt, viste aftenens vært sig også fra sin mindre velopdragne side.

Paprika Steen havde tilsyneladende ikke hørt den uskrevne regel om, at værtinden ikke tømmer fadet for kød eller spiser det sidste stykke kage.

Hun tog i stedet for sig af retterne i den ene kategori, hvor hun var nomineret. Og hun løb således med prisen for ’Årets Danske Skuespillerinde’ for sin rolle i ’Applaus’.

Vinderliste årets Zulu Awards:

Årets Nye Danske Navn:
Rasmus Seebach

Årets Danske Sangerinde:
Medina

Årets Danske Sanger:
Rasmus Seebach

Årets Danske Hit:
‘Engel’, Rasmus Seebach

Årets Danske Album:
’DanmarkDenmark’, Nephew

Årets Danske Sports Præstation:
Caroline Wozniacki

Årets Danske Radioprogram:
’Go’ Morgen P3’, Pia Røn, Henrik Povlsen, Julie Bundgaard og Kanonkongen

Årets Originale Danske TV-Program:
‘Zulu Comedy Galla’, Immergut

Årets Danske Reklame Performance:
Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann: ’Viasat-havenisserne’

Årets Danske Film:
’Sorte kugler’, Anders Matthesen

Årets Danske Kvindelige Birolle:
Iben Dorner Østergaard, ’Sorte kugler’

Årets Danske Mandlige Birolle:
Robert Hansen, ‘Oldboys’

Årets Danske Skuespillerinde:
Paprika Steen, ’Applaus’

Årets Danske Skuespiller:
Anders Matthesen, ’Sorte kugler’

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen