Fyret teaterchef: - Ja, gu' har jeg kvajet mig!

- Når man har travlt, så kvajer man sig, men det er ikke grådighed, der har drevet mig ud i disse problemer, forklarer Jon Stephensen om sin fyring fra Gasværket

Jon Stephensen på dagens pressemøde. (Foto: Kristian Linnemann)
Jon Stephensen på dagens pressemøde. (Foto: Kristian Linnemann)

Gasværkets fyrede teaterchef Jon Stephensen holdt i dag pressemøde, hvor han gav sin egen længe ventede version af skandale-sagen, der førte til hans fyring.

- Ja, gu' har jeg kvajet mig. Selvfølgelig har jeg gjort noget forkert. Ellers sad vi ikke her. Jeg orienterede ikke min bestyrelse, om at jeg havde indgået en konsulentaftale, hvor jeg udenfor min normale arbejdstid lavede den pågældende scenografi til forestillingen 'Elsk mig i nat'. Og det er en klar fejl, sagde Jon Stephensen.

Stridens æble er en kontrakt, som direktør Jon Stephensen indgik med produktionsselskabet 'The One And Only Company' om scenografien til den svimlende kassesucces ’Elsk mig i nat’, der har slået alle rekorder i billetsalg for dansk teater. 70.000 mennesker så den på Gasværket.

Opsætningen indbragte ham 170.000 kroner, som arbejdsgiveren Københavns Teater bestemt ikke mener, han var berettiget til og nu vil have tilbagebetalt.

- Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke har modtaget penge fra Gasværket udover min løn. Jeg har ikke - som Berlingske Tidende skrev på forsiden - taget af billetkassen. Jeg har ikke taget penge fra Gasværket, og jeg har aldrig i mit 10-årige virke som teaterdirektør tidligere været indblandet i jura-problemer som disse, sagde Jon Stephensen på dagens pressemøde.

Tænkte ikke på pengene
Ifølge Jon Stephensen var det et ønske om at hjælpe manden bag 'Elsk mig i nat' - Jesper Winge Leisner - med at udfærdige en scenografri, der kunne realiseres i praksis.

- Samarbejdet med 'The One And Only Company' var et forsøg på at udvikle og afprøve nye produktionsformer. Jeg ville gerne vise, at vi kunne samarbejde på nye måder, og jeg ville gerne vise, at jeg havde noget at byde ind med kunsterisk, siger Jon Stephensen.

- Jeg tænkte ikke på det med pengene, da denne aftale med scenografien blev lavet. Jeg ville udelukkende lave den bedste aftale - økonomisk og kunsterisk for Gasværket. Det var ikke grådighed, der drev mig ud i dette her, sagde Jon Stephensen.

1 af 2 Jon i mediernes søgelys fredag formiddag. (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 2 Jon Stephensen på dagens pressemøde. (Foto: Kristian Linnemann)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere