Til Düsseldorf med pels og højt hår

De fire medlemmer af A Friend in London har fået pudset frisuren af, inden det går løs i Düsseldorf

A Friend in London er samlet til fælles-klip i DR Byen. (Foto: Jan Unger)
A Friend in London er samlet til fælles-klip i DR Byen. (Foto: Jan Unger)

Europa forventer højt hår!

Det var udgangspunktet for A Friend in Londons besøg i sminken i DR Byen mandag eftermiddag. I dag sætter de fire gutter og deres vilde lokker kursen mod Düsseldorf, hvor de om 10 dage skal stå på scenen og repræsentere Danmark ved Europæisk Melodi Grand Prix.

- Hvordan bliver looket i Tyskland?

- Det bliver sindssygt fedt, lyder det kontant fra Aske Damm Bramming, der spiller bas i bandet.

Pels og hankam
Mens frisøren Hasse Kliem klipper løs i hans krøller, fortæller han, at det igen er designeren David Andersen, der skal stå for de fire drenges tøj.

- Jeg skal have pels på igen, men altså ikke så meget, så man tænker, at der kommer en isbjørn, siger han, mens håret bliver modelleret og en hanekam vokser frem på bassistens hoved.

- Det bliver vildere end sidst - et total opturs-outfit, griner han, mens et af de andre bandmedlemmer afslører, at der ud over pels vil være store kraver, skarpe kanter og noget bart, når scenen i Düsseldorf indtages.

Smoking hot
Næste mand i stolen er A Friend in Londons forsanger, Tim Schou.

- Det bliver smoking hot, siger han, mens frisøren med et glattejern får røgen til at stå op fra sangernes hår.

- Lige nu ligner det Irlands hår - og det må det ikke. Men det kommer det heller ikke til. Det bliver meget vildere, siger Tim Schou.

A Friend in London skal på scenen i Düsseldorf med deres hippe hår første gang den 12. maj, når der er semifinale. Finalen finder sted to dage efter - altså lørdag den 14. maj.

1 af 2 Aske Damm Bramming får vasket lokkerne, inden han frisøren går i gang. (Foto: Jan Unger)
2 af 2 A Friend in London er samlet til fælles-klip i DR Byen. (Foto: Jan Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer