Jon Stephensen: Bier fik mig fyret

Den fyrede Gasværk-chef: Jon Stephensen, der på fem dage har været hyret, fyret og genansat hos Zentropa, giver Susanne Bier skylden

Succesinstruktøren Susanne Bier. Ifølge Jon Stephensen er hun hans banekvinde. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Succesinstruktøren Susanne Bier. Ifølge Jon Stephensen er hun hans banekvinde. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Succesinstruktøren Susanne Bier er ifølge Jon Stephensen ene kvinde skyld i, at han kun i ganske få timer kunne kalde sig 'omverdenschef' for filmselskabet Zentropa.

Som en ægte primadonna gav hun Zentropa-boss Peter Aalbæk Jensen et klart ultimatum: 'Få Stephensen væk fra det job, eller jeg skrider.'

'Guldægget' fik sin vilje
Og Bier, der med rette kan kaldes et af 'Zentropas guldæg' fik sin vilje. Og Jon Stephensen blev, som Ekstra Bladet afslørede i går – fyret.

– Det er kun hende, der står bag. Det passer ikke, at flere andre Zentropa-folk har haft noget imod min ansættelse. Jeg føler tværtimod, at jeg er blevet budt pænt velkommen af alle andre, siger Jon Stephensen, der i går fik en lille smule oprejsning og trods alt et job for Zentropa, da han blev hyret til at promovere Lars von Triers nye film 'Melancholia', der skal optages i år.

– Det er en rigtig åndssvag sag. Allerede på min første arbejdsdag i mandags blev jeg orienteret om, at det så skidt ud. Men jeg tænkte, at det måtte kunne løses, siger Jon Stephensen.

– Jeg synes, det er skideirriterende, men jeg vil ikke være årsag til, at Susanne skrider, siger Stephensen.

Trist sag for alle
Årsagen til Susanne Biers modvilje mod Jon Stephensen findes formentlig i hendes privatliv.

Hun er nemlig kæreste med Jesper Winge Leisner – direktør i selskabet The One and Only Company, der står bag forestillingen 'Elsk Mig i Nat' – den coproduktion mellem selskabet og Gasværket, der i november endte med at koste Jon Stephensen jobbet som teaterdirektør, da det blev afsløret, at han i forbindelse med samarbejdet havde modtaget ikke godkendte indtægter ud over sin direktørløn.

Da han samtidig offentligt, men uretmæssigt forsøgte at tilrane sig æren for forestillingens scenografi, røg venskabet med Leisner.

– Det er vel nærliggende at tro, der er en sammenhæng mellem den sag og Biers krav om at få dig fyret?


– Det ved jeg ikke. Jeg har ikke haft nogen kontakt med Susanne. Jeg har tilbudt et møde med hende, men det er ikke blevet til noget.

– Er du overrasket over, at Susanne Bier har så stor magt i Zentropa?

– Det ... det vil jeg ikke gå ind i. Men jeg synes, det er en rigtig trist sag. Også for Zentropa.

Det lykkedes ikke Ekstra Bladet at komme i kontakt med Susanne Bier, men hendes kæreste, Jesper Winge Leisner, siger:

– Jeg kan kun beklage den ulykkelige og tydeligvis desperate situation, som Jon Stephensen befinder sig i. Jeg må dog på det kraftigste afvise Jons beskyldninger omkring min rolle i hans helt selvforskyldte, men derfor ikke mindre ubehagelige situation.

1 af 2 Tidl. teaterchef Jon Stephensen: Det passer ikke, at flere andre Zentropa-folk har haft noget imod min ansættelse. Bortset fra Bier. (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 2 Succesinstruktøren Susanne Bier. Ifølge Jon Stephensen er hun hans banekvinde. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen