Dansk pornostar starter rockklub

Sex, druk og rock ´n´ roll er recepten, når Danmarks største pornostjerne åbner ny rockklub i København med sin gamle stripperveninde

Dina Jewel er mest kendt fra de hvide lagener, hvor hun lystigt har poseret foran videokameraerne til mange mænd og kvinders store glæde. (Foto: Preben Nylander)
Dina Jewel er mest kendt fra de hvide lagener, hvor hun lystigt har poseret foran videokameraerne til mange mænd og kvinders store glæde. (Foto: Preben Nylander)

Den danske pornostjerne, Dina Jewel, åbner den 26. februar rockklubben 'Jewel Rocks' ved Axeltorv i København sammen med sin gamle stripperveninde Louise Chadwick. Med fortid som henholdsvis pornostjerne og stripper er pigerne klar til at give gæsterne en fræk oplevelse.

- Personalet kommer til at bestå af letpåklædte piger i stuepigeruniformer eller lak og læder, mens der bliver spillet fed rock. Vi har lyttet til folket, og vi mener, der er brug for et nyt spillested i København, siger Dina Jewel, som i dag fylder 31 år.

Pornostjerne i USA
Danske Dina Jewel er stadig et mega pornonavn i USA, selvom den danske skønhed de seneste år har skruet ned for tempoet og 'nøjedes' med at lave scener med piger, fotoserier samt ageret som stripper.

- Jeg overvejer lige nu, om vi også skal kombinere vores koncept med lidt striptease. Jeg har jo selv strippet på spillestedet The Rock i København, men der var desværre restriktioner for, hvor langt jeg måtte gå. På 'Jewel Rock' bestemmer vi selv. Her vil der ikke blive sat nogen grænser. Så måske skulle vi indføre strip der også. Hvad synes du?, spørger Dina Jewel.

Kender musikbranchen
Ekstra Bladets reporter synes selvfølgelig, det lyder som en god idé. Men ud over den frække erfaring har pigerne så nogen erfaring indenfor musikbranchen? Det kan 36-årige Louise Chadwick svare på.

- Jeg har både arbejdet i musikforretninger, været booker og en overgang havde jeg også mit eget pladeselskab. Desuden har jeg også arbejdet på en masse barer. Til dels som stripper, men jeg har da også serveret, siger Louise Chadwick.

Hun ser frem til at åbne den nye klub med sin veninde, Dina Jewel, som hun lærte at kende, da Dina var 18-19 år gammel og begge strippede til en sexmesse.

- I første omgang kommer 'Jewel Rock' til at køre hver anden torsdag. Men nu må vi se, hvordan det kommer til at gå. Hvis nu det kommer til at køre rigtig godt, så er vi da klar på mere. Det er da klart, og vi glæder os helt vildt til at komme i gang, siger Louise Chadwick.

Dørene bliver åbnet for første gang den 26. februar, og her bliver det danske Black Succubi og Starrats som åbner det hede bal på 'Jewel Rock' ved Axeltorv i København.

Du kan tjekke spillestedets myspace her: Jewel Rocks

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen