Pædofilt mareridt i 'Ørnen'

Fredag kan du sammen med Ekstra Bladet købe afsnit 9 og 10 af DR-serien 'Ørnen', hvor Hallgrims folk denne gang sprænger en børneporno-liga

Michael (David Owe) finder et website, der sælger live-børneporno. (Foto: Ulla Voigt)
Michael (David Owe) finder et website, der sælger live-børneporno. (Foto: Ulla Voigt)
Måske er det mest udtryk for drømmetænkning, hvis man forestiller sig, at en enkelt opringning fra en dansk kriminalinspektør øjeblikkeligt sender russiske elitestyrker på ekspres-udrykning i Skt. Petersborg?

Men spændende er det, og du kan følge dramaets videre udvikling i Ørnens 9. og 10. afsnit, som du fra fredag kan købe sammen med Ekstra Bladet.

Her er børneporno og de pædofiles grænseoverskridende netværk et af de bærende temaer, og vi kommer hurtigt tæt på den undertiden ubærlige virkelighed, da den it-nørdede Michael sporer et børnepornografisk filmstudie. Michael er helt afhængig af computeren i sit arbejde, nøjagtig som de rigtige kolleger i Rigspolitiets it-sektion.

Jagt på brugerne
I virkelighedens verden handler det nok så meget om at finde brugerne, der downloader de ulovlige filer – med henblik både på eget forbrug og på videreformidling til andre. Men opgaven går ikke mindst ud på at efterspore ’modellerne’ – de børn, der tvinges til at medvirke på billeder og i film, som pædofile er villige til at betale betydelige summer for.

Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet, frygter, at der dagligt foregår misbrug af danske børn, hvor pinslerne optages på film og derpå sendes ud til andre medlemmer af pædofile fællesskaber:

– Tidligere var det både vanskeligere og mere risikabelt. Man skulle have adgang til et studie, og man skulle have forbindelse til et af de mere lyssky sidegade-laboratorier, hvor filmene kunne fremkaldes uden alt for mange nærgående spørgsmål. Men de tider er forbi.

– Nu kan enhver indehaver af et digitalkamera komme online med hele verden i løbet af få øjeblikke – også mens selve misbruget står på, advarede Kuno Sørensen for kort tid siden i Ekstra Bladet.
1 af 2 I morgen kan du købe afsnit 9 og 10 af 'Ørnen' sammen med Ekstra Bladet.
2 af 2 Michael (David Owe) finder et website, der sælger live-børneporno. (Foto: Ulla Voigt)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!