Løkke takkede for 'sprutten'

Lars Løkke blev tirsdag kåret som 'Årets Blæksprutte' for sagen om sine mange bilag for øl og cigaretter. Tak for 'sprutten', lød det skæmtende fra Løkke

Lars Løkke er blevet 'Årets Blæksprutte'. (Foto: Jens Dresling)
Lars Løkke er blevet 'Årets Blæksprutte'. (Foto: Jens Dresling)

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) var i det skæmtende hjørne, da han tirsdag blev kåret som 'Årets Blæksprutte' ved en reception på forlaget Gyldendal.

Det satiriske blad Blæksprutten, som er på gaden for 120. gang, gav Lars Løkke prisen for sagen om hans mange bilag for øl, cigaretter og værtshusbesøg.

Finansministeren gav dog en lidt anden udlægning af sagen ved prisoverrækkelsen:

- En af årsagerne til at jeg står her i dag, er at aviserne rimeligt detaljeret har dokumenteret den endeløse mængde af kaffe, vand og ikke mindst skåret frugt, som er langet over bordene gennem årene. Af samme grund er jeg også lidt skuffet over forplejningen i dag. Der er ikke et eneste fad med skiveskåret frugt, lød det fra finansministeren, inden han takkede for 'sprutten'.

Lars Løkke må finde sig i at optræde afklædt på forsiden af Blæksprutten 2008, mens han opridser sine mange ønsker over for julemanden. De består blandt andet i 'en fadbamse og en naturfilm'.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere