Hun repræsenterer Danmark

På søndag er der Miss Universe finale i Los Angeles. ekstrabladet.dk bringer her et eksklusivt interview med den danske deltager og et kig i hendes private fotoalbum

Der er spænding op til den store internationale Miss Universe finale i Los Angeles, hvor 24-årige Betina Faurbye fra København på søndag skal repræsentere Danmark.

- Det er en fantastisk oplevelse at være samlet med 86 piger fra forskellige lande. Alle er smukke, og man kan tydeligt mærke, at alle er stærke individer. Vi repræsenterer hvert vores land, og det betyder, at vi alle yder vores bedste, siger Betina til ekstrabladet.dk

Hårdt arbejde
Pigerne står meget tidligt op og går meget sent i seng. Men trods de få timers søvn er det vigtigt at smile og være ved godt mod.

- Vi havde vores personlige interview med dommerne i går. Det havde jeg set frem imod, siden jeg kom. Indtil da havde de forgangne dage handlet meget om beauty, hvem som ser bedst ud i bikini, aftenkjole og smil til kameraet, men her havde jeg en mulighed for at vise dommerne, hvem jeg er, hvad jeg står for, og hvad mine hensigter med min deltagelse er.

- Hvad viste du dem?

- Dels at jeg har den rette indstilling til en konkurrence som denne, hvor velgørenhed er det vigtigste. Derudover at jeg har en stærk personlighed, og så er jeg meget positiv af natur.

- Hvorfor meldte du dig til konkurrencen?

- Jeg tog hertil udelukkende med henblik på at vinde. Jeg var indstillet på, det ville blive hårdt arbejde, hvilket det også er, men hver dag er mere fantastisk end dagen forinden. Jeg gør mit bedste dagligt, både i det sociale samvær, til vores prøver samt til alle events. Jeg lader ingen tvivle på, at jeg er her for at blive Miss Universe 2006 og er klar til at flytte direkte til New York.

I dansk design
Trods sin unge alder, har Betina Faurbye allerede sat karrieren på skinner. Hun er selvlært designer og er i øjeblikket i gang med at realisere skitserne til den første prøvekollektion.

- Af danske designere er min yndlingsdesigner klart Malene Birger. Hendes design er også det, jeg bærer til det store finale-show. Ellers bliver jeg meget inspireret af Gucci og Versace, som er enkelt og elegant.

Anstandsdame
Finalisterne bor to og to sammen under opholdet i Los Angeles. Betina Faurbye bor sammen med Martine, der er Miss Universe Norge.

- Hun er utrolig sød, og vi har det godt sammen. Man lærer hurtigt hinandens vaner at kende og med gensidig respekt er det let at finde en god rytme. Vi har alle en 'chaperone' (anstandsdame, red.), som fungerer som en slags mor. Min hedder Martha. Hun sørger for, vi kommer med til alle events, men sikrer også at vi har det godt.

Betinas bud på en vinder
Betina har knyttet venskaber med Miss Universe Norge, Miss Universe Ghana og Miss Universe Indonesia, og sidstnævnte har særligt imponeret danskeren.

- Ud fra hvad jeg har set og hørt og mærket blandt pigerne, mener jeg at Miss Universe Colombia, Miss Universe Mexico og Miss Universe Indonesia er værdige vindere. De besidder alle tre mange gode kvaliteter og har hjertet det rette sted.

- Men jeg håber, at min personlighed falder i dommernes smag, og at heldet også er med mig, smiler den lyshårede Betina, alt imens hun tager et sidste tjek på den elegante Malene Birger-kjole, som hun skal bære til finalen.

Se Betinas mange billeder ved at klikke på Galleri til højre i artiklen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen