Sex er jo dejligt

Tv- og radiojournalisten Gitte Løkkegaard går fra DR og debuterer med saftig ungdomsroman

- Jeg synes, der er brug for en roman for teenagepiger, hvor de får en anden beskrivelse af, hvad sex er end den, de får igennem porno, siger Gitte Løkkegaard, der selv er mor til to drenge. (Foto: Bjørn Stig Hansen)
- Jeg synes, der er brug for en roman for teenagepiger, hvor de får en anden beskrivelse af, hvad sex er end den, de får igennem porno, siger Gitte Løkkegaard, der selv er mor til to drenge. (Foto: Bjørn Stig Hansen)
'Så spredte han hendes ben lidt mere og lagde sig ned mellem dem. Hun kunne mærke hans mund lægge sig lige oven på det gode sted. Men ikke hårdt, ikke anmassende. Langsomt begyndte han at bevæge sin tunge. Der kom små lyde ud af hendes mund. Som i suk fyldt med bobler...'

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når journalisten Gitte Løkkegaard i morgen sender sin første ungdomsroman, ’Matilde Jensens Første Gang’, på gaden.

– I de fleste ungdomsromaner er sex sådan noget, der lige bliver nævnt i forbifarten og så hurtigt videre. Jeg har skrevet en historie, hvor sex er selve temaet, for vi må jo vedkende os, at det er dejligt – og at det hører med til livet.

Og selv om Gitte Lykkegaard er 43 år, har det ikke været svært at sætte sig ind i, hvordan en næsten 17-årig jomfru har det.

For på trods af aldersforskellen befinder både Matilde Jensen og hendes forfatter sig et sted i livet, hvor de er ved at tage hul på et nyt kapitel. Dér, hvor alle muligheder er åbne, inden de tager det første skridt ind i ukendt land.

Et nyt liv efter DR
– Ligesom Matilde Jensen står du også i en ny fase i livet. Du har sagt dit job i DR op – hvorfor?

– Jeg er jo 43 år og er pludselig – sådan føles det – kommet i den alder, hvor det er 25 år siden, at jeg fik min studentereksamen. Hvis jeg skal prøve noget nyt, skal det være nu.

– Ellers kan jeg nemt ende som en gammel dame, der har levet hele mit liv i DR. Så jeg har kastet boldene op i luften.

– Du er jo alene med to børn, som skal forsørges – er du ikke nervøs?

– Altså, når du spørger på den måde... så jo. Men så får jeg måske et job, der ikke har med journalistik at gøre.

– Nu har jeg levet 20 år med en mikrofon i hånden, så det kunne være rart at komme ud i det virkelige liv og opleve noget andet. Desuden vil jeg have tid til mine børn.

Penge ikke så vigtige
– Tiden flyver, når man har et travlt arbejde, og jeg vil ikke have, at min femårige søn pludselig er fyldt ti, uden jeg rigtig har opdaget, at årene er det.

– Og så er penge jo heller ikke vigtigere. Hvis man vågner op og er glad om morgenen, hvad fanden vil man så have mere? Det lyder hamrende frelst, men sådan har jeg det.

– Men du er jo ikke bare mor og halvvejs i livet. Du er også en lækker kvinde – hvad med lysten til høje stiletter og en flirt i byen?

– Bare rolig, det er jeg også til. Du kan få nogle fede sko i genbrugsbutik – og heldigvis er det jo gratis at flirte. I hvert fald sidst jeg prøvede.
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen