Stjerner til hest

Teatret i Dyrehaven får kæmpebudget på 20 mio. til sommerens udendørs-forestilling

Det Kongelige Teaters operachef Kasper Bech Holten er kendt som en begejstret mand, men i går havde præsentationen af drengerøvsromanen 'Ivanhoe' i hans egen iscenesættelse nær taget pusten fra ham.

Ikke bare er det første gang, at et dansk teaterstykke får et budget, der er en film værdig - nemlig 20 mio.

Han får også et hold af nogle af de bedste danske skuespillere samt en hær på godt 400 mennesker til at hjælpe sig med kæmpeprojektet.

Det handler om Teatret i Ulvedalene, hvor 70.000 tilskuere hen over sommeren får mulighed for at opleve spektakulært udendørs-teater i Dyrehaven.

Og Nikolaj Lie Kaas må være typecastet i rollen som den mutte, dybe og renfærdige Ivanhoe. Hans to kvinder vil ingen heller kunne brokke sig over. Charlotte Munck som den mørke jødinde Rebecca, og den lyse Sonja Richter som Lady Rowena.

Ole Ernst er Ivanhoes far og Henrik Jandorf prins John. Lars Bom er ridderen Gilbert, Henrik Koefoed hofsnogen og Peter Gilsfort kong Richard. Men han er jo også lige blevet ridder og har været hos dronningen for at lære at begå sig.

I alt 200 mennesker fra Det Kongelige Teater, Elverhøjkoret, Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester og den lokale sportsrideklub samt Middelaldercentret på Falster vil være på scenen hver aften under forestillingen.
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen