Aserbajdsjan erkender point-fusk i Melodi Grand Prix

Aserbajdsjan burde have givet Rusland 10 point i Eurovision 2013. Men de gav ingen

Aserbajdsjan endte på en andenplads. De fik point fra Rusland, men gav ingen den anden vej. (Foto: Mogens Flindt)
Aserbajdsjan endte på en andenplads. De fik point fra Rusland, men gav ingen den anden vej. (Foto: Mogens Flindt)

Der var stor undren, da Aserbajdsjan undlod at give Rusland point i lørdagens Eurovision 2013.

Og nu er sagen blevet storpolitisk. Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, beordrede, der blev iværksat en officiel undersøgelse af, hvorfor hans land ikke gav point til Ruslands sangerinde Dina Garipova.

Se også: Afviser at Aserbajdsjan forsøgte at købe sig til sejren

Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov kaldte det en 'chokerende hændelse', og mente, at landet var blevet snydt. På et pressemøde i går gav Aserbajdsjans udenrigsminister Elmar Mammadyarov sin kollega ret.

- Oplæsningen af de aserbajdsjanske point kom som et chok for os, siger Mammadyarov ifølge SVT's 'Current'.

Lordi vandt Melodi Grand Prix i 2006 og det var første gang Finland vandt. Men er det en af de ti bedste sange i Grand Prix? (Foto: AP) Tæt på Talnørderne: Her er de ti bedste Grand Prix sange



Du husker sikert ikke Storbritanniens bidrag 'Cry Baby' med bandet Jemini. Det er nok fordi sangen er blandt de ti værste (Foto: DPA) Tæt på Talnørderne: Her er de ti værste Grand Prix sange

Frarøvet 10 point
Ifølge Elmar Mammadyarov har landets mobiloperatører rapporteret, at Rusland kom på andenpladsen under telefonafstemningen, hvilket burde have givet 10 point. Men da pointene blev præsenteret live under finalen, var der ingen til Rusland.

I stedet gik de 10 point til Georgien, hvilket har fået Mammadyarov til at love at nå til bunds i hændelsen.

Skandaløs hændelse
Den russiske udenrigsminister står ved sin udtalelse:

- Vi, eller rettere vores deltagere, blev frarøvet 10 point. Det er skuffende, især i betragtning af at det var en god konkurrence i almindelighed, sagde Lavrov på pressekonferencen.

- Vi kommer til at finde en fælles retningslinje, så den skandaløse hændelse ikke ender uden et svar, sagde Sergej Lavrov.

Dina fra Rusland fik ingen point fra 'lillebror' Aserbajdsjan. (Foto: AP)
Dina fra Rusland fik ingen point fra 'lillebror' Aserbajdsjan. (Foto: AP)

Aserbajdsjans 21-årige Farid Mammadov sang 'Hold Me' til en andenplads i konkurrencen kun slået af danske Emmelie de Forest med sangen 'Only Teardrops'. Ruslands bidrag endte på en femteplads ved arrangementet, og de 10 frarøvede point ville ikke have haft nogen betydning i konkurrencen.

Arrangøren, EBU, har ingen planer om yderligere undersøgelser, ifølge SVT.

Dengang i 1988 da Kirsten Siggaard ved det internationale Melodi Grand Prix stødte ind i den schweiziske vinder, Celine Dion. (Foto: Jesper Stormly Hansen) Kendte Hvad blev der af Grand Prix-stjernerne? Hvad blev der af Grand Prix-stjernerne

0 kommentarer
Vis kommentarer