TV: Roskilde udsolgt - kun få luksus- og endagsbilletter tilbage

Så er der ikke flere partout-billetter til årets Roskilde Festival. Der er stadig ekstra dyre luksusbilletter og endagsbilletter tilbage

Selv om der er utilfredshed med både billetpriserne og årets program, så har gæsterne ikke svigtet Roskilde Festival.

Så mange har givet 1745 kroner plus gebyr for en adgangsgivende otte-dagesbillet, at der nu er udsolgt.

Det oplyser festivalen på sin hjemmeside.

Dog kan man stadig få en af de specielle get-a-tent-billetter. De koster 2315 til 2815 kroner per styk.

Man kan også købe endagsbilletter til 895 kroner. Dog ikke til lørdag, hvor Roskilde Festival melder alt udsolgt.

Årets hovednavne når musikken starter torsdag den 30. juni, er bl.a. Arctic Monkeys, Iron Maiden, Portishead og PJ Harvey.

0 kommentarer
Vis kommentarer