Se også: Monthy Python gør comeback Monthy Python gør comeback
Omstændighederne omkring billetsalget til Monty Pythons kommende genforeningsshow i Londons O2 Arena er tæt på at være brugbart til en af gruppens gakkede sketches.
Showet, der finder sted den 1. juli, har plads 14.500 siddende gæster.
Alle billetter blev solgt på blot 43 sekunder. De billigste billetter kostede blot 280 kroner - inklusive gebyrer - og det har fristet en del købere til at forsøge at tjene en pæn skilling på at sælge dem videre på nettet.
Tyvedobling
Inden for få minutter blev de første billetter sat til salg via eBay til priser på helt op til 6.689 kroner. Lykkes det at sælge billetterne til den pris, vil det være mere end en tyvedobling af den oprindelige pris.
I kølvandet på det første totalt udsolgte show blev der hurtigt planlagt fire ekstra-shows. Billetterne til de fire ekstra forestillinger blev udsolgt på under tre timer.
I alt 72.500 mennesker kommer hermed til at opleve de fem Monty Python-veteraners sketch-show, hvilket bliver fyrenes første live-optræden i mere end 30 år.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.