DR's Grand Prix-boss rørt over billetsalg

Grand Prix-fans sad klar ved computeren fredag formiddag, da billetsalget til næste års Internationale Melodi Grand Prix blev skudt i gang. Efter en time var alle billetter til finalen solgt

Jan Lundme jubler over billetsalget til showet, som Emmelie de Forest skaffede til landet. (Foto: Mogens Flindt)
Jan Lundme jubler over billetsalget til showet, som Emmelie de Forest skaffede til landet. (Foto: Mogens Flindt)


Se også: Serbien melder afbud til Melodi Grand Prix i Danmark

Det er en stor opgave for DR at afholde næste års gigantiske Grand Prix-show på Refshaleøen, der som bekendt til anledningen bliver omdøbt til Eurovison Island.

En tilsvarende stor opgave er det tilsyneladende at skaffe sig billetter til det store show. I hvert fald hvis man går benhårdt efter en plads til den store finale lørdag den 10. maj.

Heldigvis er der mange andre muligheder for at komme ind og se showet. Der afholdes nemlig et væld af prøver og delfinaler, hvor der også kan købes adgang.

I dag blev en tredjedel af det samlede antal billetter til salg. De resterende billetter sættes til salg den 31. januar, når den endelige placering af alle publikummer i salen er på plads. Det skriver dr.dk

Dermed er der stadig god mulighed for at sikre sig en billet til finalen, hvor det altså nu er en tredjedel af de i alt cirka 10.000 billetter, der er solgt.

DR's Grand Prix-boss Jan Lagermand Lundme er både glad og rørt over dagens salg.

- Vi havde jo håbet på, at det ville gå sådan, men det er jo aldrig til at sige på forhånd. Derfor er det bare fantastisk og faktisk også rørende, når det bliver så konkret, at man kan se, at folk er meget ivrige efter at købe billetter både til finalen men også til de forskellige prøver og semifinaler, siger Jan Lagermand Lundme.

Og faktisk er det ikke kun folk i Europa, der har siddet klar ved computerne.

- Vi kan følge meget præcist med i, hvem der køber billetterne, og det er jo sjovt, at også folk i blandt andet Qatar, Canada og USA vil til musikfest på Refshaleøen næste år

Alle shows og generalprøver foregår i B&W Hallerne på Refshaleøen i København:

Mandag 5. maj kl. 21-23: Jurysemifinale 1

Tirsdag 6. maj kl. 15-17: Familiesemifinale 1

Tirsdag 6. maj kl. 21-23: Semifinale 1

Onsdag 7. maj kl. 21-23: Jurysemifinale 2

Torsdag 8. maj kl. 15-17: Familiesemifinale 2

Torsdag 8. maj kl. 21-23: Semifinale 2

Fredag 9. maj kl. 21-00.30: Juryfinalen

Lørdag 10. maj kl. 13-16.30: Familiefinalen

Lørdag 10. maj kl. 21-00.30: Finale

Billetterne koster mellem 100 kr. og 1800 kr. og sælges via www.billetlugen.dk/eurovision

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere