Eurovision Island sejler

Arrangørerne lover, at Refshaleøen i København nok skal blive klar til Grand Prix’et

Refshaleøen kræver pyttemålere eller gummibåd efter en halv dag med regn. (Foto: Mogens Flindt)
Refshaleøen kræver pyttemålere eller gummibåd efter en halv dag med regn. (Foto: Mogens Flindt)

Foråret kan være en våd fornøjelse i Danmark. Men forhåbentlig vil maj vise sig fra sin solrige side i år, når København om tre uger danner ramme om Eurovision Song Contest.

Refshaleøen, der skal huse verdens største musikkonkurrencen, er nemlig slet ikke gearet til, at Vor Herre åbner for sluserne, som han gjorde mandag morgen og formiddag.

Eurovision Island, som Refshaleøen er blevet døbt i anledningen af de tre shows, sejler bogstaveligt talt.

Se også: Grand Prix-chok: Det kan være koldt i B&W Hallerne

Der er dybe vandpytter overalt på Refshaleøen, hvor der arbejdes på højtryk med at få gjort området klar til musikfesten. Men pytterne er der ingen planer om at gøre noget ved, fortæller Emil Spangenberg, der er Head of Market Communications hos Host City Copenhagen, der står for de ydre rammer i forbindelse med Grand Prix’et.

- Det er ikke sådan, at vi anlægger helt ny asfalt hele vejen rundt derude. Vandpytter er vandpytter. Det kommer der nok ikke til at blive gjort noget ved. Det har også regnet hele natten og morgenen, men nej den del af det bliver ikke udbedret, siger han.

Se også: Så er det nok: Ikke flere millioner til Grand Prix’et

- Så man skal måske ikke finde de mindste sko frem, hvis man skal til Eurovision Song Contest?

- Jo altså vi gør noget ved hele det eventområde, som bliver langt ude foran. Det er slet ikke etableret endnu. Der bliver et stort område ude foran med barer og servering og sådan noget. Der vil komme en form for belægning. Men der vil ikke blive lagt ny asfalt over det hele, fastslår Emil Spangenberg, der lover, at Refshaleøen alligevel bliver klar til at holde det fedeste Grand Prix.

- Det bliver en superfed location! Vi er meget fortrøstningsfulde. Vi er jo ikke færdige derude. Der er tre uger til publikum kommer. Så det skal nok blive godt. Og tro mig - scenen indenfor er helt vild, siger han.

De gamle B&W-haller ligner endnu ikke sted, der er klar til til at holde Europas største musikfest, og det koster en formue at sætte bygningerne i stand. Foto: Jonas Olufson Tæt på Send flere penge: Melodi Gak Prix 2014

Der er semifinale ved Eurovision Song Contest 6. og 8. maj og finale med dansk deltagelse 10. maj.

0 kommentarer
Vis kommentarer