Få et smugkig på Lise Rønnes værtskjole her

Den kvindelige Eurovision-vært skal vise dansk design frem for op mod 170 millioner tv-seere

Lise Rønne er en af de tre værter ved Eurovision Song Contest. (Foto: Linda Johansen)
Lise Rønne er en af de tre værter ved Eurovision Song Contest. (Foto: Linda Johansen)

Siden Lise Rønne blev udpeget som vært ved Eurovison Song Contest i maj i København, har der været spekuleret i, hvem der får lov til at lave hendes kjoler.

Se også: Her er afløserne for Tandfeen og Doktor Død: Se de tre nye Eurovision-værter

Sammen med Pilou Asbæk og Nikolaj Koppel skal hun stå i spidsen for de to semifinaler og den store finale lørdag den 10. maj, og det bliver dansk design, Lise Rønne skal vise frem for de mange millioner tv-seere.

Se også: TV: De tre værter kløjes i 'Only Teardrops'

Det er nemlig Ole Yde, er har fået den prestigefulde opgave at lave kjoler til de tre store shows - og han har fremtryllet en kollektion på fem forskellige designs til lejligheden.



Der er sluppet et enkelt lille ærme ud fra den ene kjole. (Foto: Jakob Boserup)
Der er sluppet et enkelt lille ærme ud fra den ene kjole. (Foto: Jakob Boserup)


Og Lise Rønne, der tidligere har båret kjoler fra Ole Yde, er godt tilfreds med, at netop han skal lave hendes Eurovision-dress.

- Jeg elsker alt, hvad Ole laver. Han er sindssygt dygtig og noget helt unikt. Jeg er både stolt og beæret over at være iklædt Yde-designs, siger hun i en pressemeddelelse fra DR.

Se også: Lise Rønne: Jeg ville have jobbet

Ole Yde er den eneste dansker, der er godkendt på den franske modeuges officielle kalender. Hans tøj har været i internationale modemagasiner som Vouge og Elle Magazine. 35-årige Yde har designet Lise Rønnes kjoler i samarbejde med det franske blonde firma Sophie Hallette.

- Det har været et rigtigt spændende projekt at arbejde med kjolerne til Lise, og jeg var heller ikke i tvivl om, at det var en opgave jeg meget gerne ville have, da jeg blev spurgt, om jeg var interesseret. Lise har jeg lavet kjoler til før, og det har altid været en absolut fornøjelse, siger Ole Yde i pressemeddelelsen.



Kjolen bevares traditionen tro som en hemmelighed. (Foto: Jakob Boserup)
Kjolen bevares traditionen tro som en hemmelighed. (Foto: Jakob Boserup)


Yde er et luksuriøst Prêt à porter-brand, som både er poetisk og feminint med et internationalt format. Den odenseanske designer flyttede i en alder af 18 år til København for at forfølge drømmen om at starte sit eget firma. Han startede karrieren ved at kreere one of a kind-kjoler til private kunder, hvilket han stadig gør den dag i dag.

I 2005 blev firmaet Yde lanceret.



35-årige Jakob Yde står bag Lise Rønnes fem Eurovision-kjoler. (Foto: Jakob Boserup)
35-årige Jakob Yde står bag Lise Rønnes fem Eurovision-kjoler. (Foto: Jakob Boserup)


0 kommentarer
Vis kommentarer