Pilou satte sig selv på bænken

Eurovision-værten tog plads på tilskuerrækkerne under dagens generalprøve

Pilou nød sangene fra tribunen. (Foto: Camilla Johansen)
Pilou nød sangene fra tribunen. (Foto: Camilla Johansen)

Finalen i Eurovision Song Contest varer næsten tre en halv time, men med 26 sange og diverse pausenumre er der ikke efterladt meget taletid til de tre værter.

Se også: Basim med overraskelse i ærmet

Faktisk var der så lang en pause i dagens første generalprøve, at Pilou Asbæk tog en slapper på tilskuerrækkerne.

Skuespilleren havde besøg af nogle venner, som han i en halv times tid nød musikken med, inden han vendte tilbage til Lise Rønne og Nikolaj Koppel for at levere et par punchlines.

Gik på knæ
Generalprøven sad dog ikke altid lige i skabet, hvilket især Pilou også forstod at joke med. Således fik han på knæ for Nikolaj Koppel i en af pauserne, hvor de tekniske fejl blev udbedret.

I aften skal alle 26 lande og de tre værter på scenen igen til anden gennemspilning af Eurovision-finalen, og man må håbe, at de mange svipsere fra den første prøve er rettet, for denne gang ser juryen med og afgiver point på baggrund af deltagerlandenes optrædener.



Der var plads til spas under den første gennemspilning af Eurovision-finalen. (Foto: Mogens Flindt)
Der var plads til spas under den første gennemspilning af Eurovision-finalen. (Foto: Mogens Flindt)


1 af 2 Pilou gik på knæ for Nikolaj Koppel. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Pilou nød sangene fra tribunen. (Foto: Camilla Johansen)
0 kommentarer
Vis kommentarer