Ups, hvor kom han fra: Ukendt mand på Eurovision-scenen

Ukendt mand overrakte Conchita Wurst blomster på scenen, inden sikkerhedsvagter nåede at gribe ind

En ukendt mand fik adgang til scenen igår under Eurovision-finalen.
En ukendt mand fik adgang til scenen igår under Eurovision-finalen.

Ved du noget om manden, der løb op på scenen, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Normalt er sikkerhedsvagter på dupperne ved store arrangementer som Eurovision Song Contest, hvor 170 millioner seere så med. Men da showet i lørdags lakkede mod enden, slækkede vagterne åbenbart også på deres årvågenhed.

Det, der under ingen omstændigheder må ske, skete nemlig alligevel. Det erkender DR's Grand Prix-boss, da Ekstra Bladet beder ham evaluere showet.

Se også: Russiske politikere raser: Fortryder militær tilbagetrækning fra Østrig

Da østrigske Conchita Wurst var blevet udråbt som vinder og havde sunget sin vindersang igen, var det tid til, at en større gruppe pressefotografer kom på scenen for at tage de billeder, der siden er gået verden rundt af den skæggede dame.

Her står transvestitten med både den officielle pokal og en buket meget uofficielle blomster.

Blomsterne var nemlig ikke en del af præmien, men da pressefotograferne gik op mod scenen, slap en lidt for begejstret fan med forbi sikkerhedsvagterne.

Conchita Wurst tog noget forvirret imod de lange blomster fra den ukendte mand.
Conchita Wurst tog noget forvirret imod de lange blomster fra den ukendte mand.

Oppe på scenen - foran pressefotografernes linser - overrakte han en bunke hvide gladiolus til Conchita Wurst, der noget forvirret tog imod dem, hvorefter den ukendte mand faldt på knæ og lykønskede Eurovisionvinderen.

Se også: Stolt Grand Prix-boss: Nu skal jeg hjem og kysse på min mand

Først her gik det op for sikkerhedsvagterne, at der var noget galt, men inden de fik fat i blomstermanden, tog han en seddel op af lommen, begyndte at folde den ud og holdt den op over hovedet.

Hvad der står på sedlen, som han ikke nåede at få foldet helt ud, er svært at sige, men i hvert fald er ordet ' free' printet på papiret. Hele budskabet på sedlen når dog aldrig at blive foreviget af fotograferne, inden manden bliver slæbt væk af sikkerhedsvagterne.

Manden forsøger at folde en seddel ud, før han slæbes væk. På papiret står der sandsynligvis Free Anakata, som er et alias for den svenske hacker Gottfried Svartholm. Han har siddet varetægtsfængslet i Danmark siden 28. november sidste år sigtet for et massivt hackerangreb på CSC. Hackergruppen Anonymous og manden bag WikiLeaks, Julian Assange, mener, at Svartholm bør løslades og i januar fik regeringen overbragt over 100.000 protest-underskrifter fra hele verden.

- Det er klart, det ikke må ske. Det var heldigvis en, der havde gode intentioner, siger Jan Lagermand Lundme, der havde det overordnede ansvar for Grand Prix'et og nu vil granske rapporterne om sikkerhedsbristen.' Tilbage på scenen stod Conchita Wurst med blomsterne, som nu er med på samtlige billeder af den stolte vinder - også selv om det aldrig var en del af planen fra arrangørernes side.

- Jeg tænkte, hvor fanden kommer de blomster fra, siger Jan Lagermand Lundme, der udtrykkeligt havde bestemt, at vinderen ikke skulle have en buket.

- Man skal tro på, trofæet er så værdifuldt, at man ikke behøver putte 117 blomster ind i det. Det bliver noget rod på scenen, siger bossen, der så hele optrinnet fra en OB-vogn.

Se også: Træk skægget af Østrigs skæggede dame

Trods sikkerhedssvipseren, der heldigvis ikke udviklede sig alvorligt, kan Jan Lagermand Lundme sætte punktum for en fejlfri produktion.

- Showmæssigt vil jeg ikke ændre noget. Alt handlede om ' join us', og det lykkedes til fulde, siger den stolte Eurovision-chef.

Ved du noget om manden, der løb op på scenen, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Det var langt fra en del af planen, at der skulle være blomster på vinderbillederne af Conchita Wurst.
Det var langt fra en del af planen, at der skulle være blomster på vinderbillederne af Conchita Wurst.

Se også: Basim: - Jeg kan ikke engang selv få fuldskæg

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen