Bamse får ny Babykylling at passe på

Langfredag udklækkes en Babykylling i Bamse og Kylling-universet i DRs Koncertsal

Carl Quist Møller har skabet en nuttet lille Babykylling til DRs *Bamse og Kylling'-univers. Illustration Carl Quist Møller
Carl Quist Møller har skabet en nuttet lille Babykylling til DRs *Bamse og Kylling'-univers. Illustration Carl Quist Møller

Bamse og siden Kylling har henrykket generationer af små, siden Finn Bentzen, Thomas Winding og Katrine Hauch-Fausbøll opfandt dem i 1980.

Efterfølgende er forskellige bifigurer kommet og gået i DRs populære børneunivers, og på fredag - på påskens helligste dag - udklækkes en lille ny Babykylling på scenen ved den store Bamse og Kylling Koncert med DRs UnderholdningsOrkester i DRs Koncertsal.



De to elskede figurer, Bamse og Kylling, får noget at se til på fredag. Foto: DR
De to elskede figurer, Bamse og Kylling, får noget at se til på fredag. Foto: DR


Carl Quist Møller
Den nuttede lille Babykylling er skabt af tegneren og musikeren Carl Quist Møller. Han står sammen med komponisten Karsten Fundal bag Bamsekoncerten, Og de to erfarne underholdere har valgt at lade det klassiske orkesters enorme klangflader og muligheder mødes med et vidunderligt børneunivers af humor, leg og livsudfoldelse med Bamse og Kylling som fortrop.

Bedste ven
Den 29. marts er altså dagen, hvor førskolebørnene og deres større søskende kan grine, græde og juble med Bamse og hans bedste ven, der først bliver uvenner og skal mange ting igennem, før de igen finder sammen og får et fælles ansvar i form af en lille Babykylling at passe på.

Jungledyret Hugo
Og heldigvis er Koncertsalen robust nok til, at et sprælsk og medlevende børnenepublikum kan lade sig rive med så gulvet hopper, lamperne gynger og hjertet banker.

Carl Quist Møller har foruden sin omfattende musikalske karriere bl.a. tegnet 'Jungledyret Hugo' samt er berømt for alle sine 'Løgnehistorier'.

Karsten Fundal er klassisk musikuddannet og står bag en enorm mængde af filmmusik - bl.a. musikken til 'Flammen og Citronen'.

0 kommentarer
Vis kommentarer